Der er indregistreret godt 2,9 millioner personbiler i Danmark. Alle som én betales der ejerafgift for. Og det giver et svimlende stort milliardbeløb i statskassen.
Frem mod 2026 – faktisk til og med 2026 – er det siden 2020 blevet dyrere og dyrere overhovedet at eje en bil.
Det sørgede en politisk aftale på området for i december 2020.
Aftalen kom blandt andet i stand, fordi staten tjener mindre og mindre på periodiske afgifter. I Danmark opgøres den slags for personbiler enten som vægtafgifter, grønne afgifter eller CO2-ejerafgift.
Biler frem til 1997 betaler vægtafgift, siden kom den grønne afgift til før den blev afløst af CO2-ejerafgiften i juli 2021.
Og selvom der er kommet stadig flere elbiler på vejene – pr. 1. marts 2026 – er der indregisteret 570.000 rene elbiler i Danmark – giver bilparken stadig godt i statskassen.
For mens der i finansloven for 2026 står, at staten kun regner med at få lige knap 6 milliarder kroner ind på registreringsafgiften, er der hele 9,6 milliarder kroner at komme efter i rene ejerafgifter.
På den anden side viser en CEPOS-beregning, at Danmark har brugt svimlende 25 milliarder kroner på at holde elbiler afgiftsfri.
Hvor dyrt kan det så egentlig blive med de periodiske afgifter, som i Danmark betales for et halvt år ad gangen?
Jo, hvis man har eksempelvis en Dodge RAM 1500 med 5,7-liters V8-motor fra 2011, bliver man straffet rigtig hårdt.
Bilen er opgivet til at gå bare 6,6 kilometer på én liter benzin. Det udløser en grøn ejerafgift på svimlende 9.740 kroner. Altså to gange om året.
Hvor ‘billigt’ kan det så omvendt blive? Jo, det skal vi – når vi tager udgangspunkt i nye biler – og regner veteranbilers lavere afgift fra – finde i biler der opgivet til en CO2-udledning på højst 58 gram pr. kilometer.
Så er svaret nemlig 420 kroner. Igen pr. halv år.
