5-årige Erik får ingen varige mén af en 100 meter lang tur under en Postnord-bil. Men han slipper ikke for et alvorligt brud. Politi har sigtet buddet.
5-årig Erik får ingen varige mén. Men han slipper ikke for et alvorligt brud, efter at han for nylig blevet kørt ned af en bil fra Postnord i dne svenske by Borsökna.
Drengens far fortæller til Eskilstuna Kuriren, at sønnen blev slæbt 100 meter, før bilen stoppede.
– Jeg var hurtigt på stedet. Jeg blev meget bange, da jeg så ham, og forsøgte at vurdere, om hans skader var livstruende, men jeg så ingen alvorlig blødning, hans ben var bøjet, og der var blod på store dele af hans krop. Det så ubehageligt ud, siger Eriks far, Gustav.
Drengen blev opereret onsdag i denne uge, og ifølge lokale medier har han det godt.
Over for P4 Sörmland bekræfter den svenske del af Postnord, at det var deres bil og ansatte, der var involveret i ulykken. Udover at det drejer sig om en sommerferie afløser, en pige på 20 år, vil virksomheden ikke sige mere.
Det vil politiet til gengæld. For pigen er sigtet for grov uagtsomhed i trafikken og for at forvolde skade på andre. Begge dele der kan udløse en fængselsstraf.
Hvor den unge ferieafløser ikke stoppede bilen i det sekund, hun ramte drengen, er uvist. Men sikkert er det, at der venter et langt retsligt efterspil.
Hvilken bil, den 5-årige Erik blev ramt af, er uklart.
Men så sent som i oktober 2025 droppede Postnord 400 elbiler indkøbt hos verdens fjerdestørste bilkoncern. Dengang lød forklaringen, at bilerne ikke kunne det, Postnord-ledelsen var blevet lovet.
Derfor kørte flere af de ansatte i dag rundt i dieselbiler. Igen.


