En anonym kilde i dækbranchen fortæller Boosted, at dæk, som især er populære på elbiler, slet ikke kan genanvendes og derfor ender som stort brændbart.
De burde kunne og skal genanvendes. I hvert fald ifølge loven.
Men en anonym kilde (hvis identitet er redaktionen bekendt, red.) fortæller til Boosted, at loven er langt fra virkeligheden, når det kommer til en række dæk, der især er populære på elbiler.
– Jeg arbejder i dækbranchen, og jeg kan se, hvordan punkterfrie og dem med støjdæmpende skum – eller begge dele – ikke bliver genanvendt.
– Dem, som står for afhentning af dæk af dæk, vil slet ikke tage de dæk med, lyder det i en mail til Boosted.
Der, hvor skoen for alvor trykker, er dog, at dækkene slet ikke bliver genanvendt, siger kilden. Det som miljølovgivning fra både Danmark og EU siger, at de skal.
Ifølge vores kilde ender dækkene i stort brændbart i stedet for at blive håndteret, som de skal. Dæk, der ikke direkte kan genanvendes, skal eksempelvis bruges til at lave energi for at erstatte fossile brændsler.
Men det sker ikke, siger vores kilde.
Kombinationen af et hurtigere slid og manglende genbrug skaber en uheldig miljømæssig cocktail. Dækkene på moderne elbiler er ofte både tungere og større end dæk på ældre biler.
Afvisningen fra indsamlerne betyder, at dækkene helt udelukkes fra det normale genanvendelseskredsløb. Hverken skum eller tætningsmasse kan skilles fra gummiet med det nuværende maskineri på fabrikkerne.
– Så ikke nok med at elbilerne bruger kæmpe store dæk, og slider dem hurtigere end en traditionel bil, så ender dækkene i stort brændbart og bliver slet ikke genbrugt.
– Det er sgu godt nok ikke grøn omstilling i mine øjne, skriver kilden.
Boosted forsøger at få en kommentar fra dækbranchens brancheorgan, Dækbranchen Danmark.
Branchen har nu svaret – læs mere her!


