Lokale magthavere i Toronto, Canada, vil have alle fotofælder tilbage efter et mindre hastighedshop, som i statistikkerne blæses helt ud af proportioner.
Politikere misbruger en stigning på 480 procent i antallet af bilister der kører for hurtigt til at skabe unødig panik i offentligheden.
De voldsomme procentsatser bruges i øjeblikket som politisk skyts til at gennemtvinge en række automatiske trafikkontroller som bystyret i Toronto, Canada, eller har fået pillet ned.
I november 2025 valgte man at fjerne alle byens faste fotofælder.
Dykker man ned under de dramatiske overskrifter i den officielle rapport, viser virkeligheden nemlig et helt andet og langt mere moderat billede.
Den gennemsnitlige hastighed på tværs af de 104 undersøgte strækninger, der er altså ikke længere har faste fotofælder, er i realiteten kun steget med sølle 4,8 kilometer i timen.
Før kameraerne forsvandt, kørte blot 0,5 procent af bilerne mere end 16 kilometer i timen over den tilladte hastighedsgrænse på 50-zonerne.
Efter fjernelsen steg den andel til 2,9 procent af bilerne.
Matematisk set er der altså tale om en stigning på godt 480 procent i den specifikke kategori, men i praksis dækker det over et hop på kun 2,4 procentpoint.
Alligevel slår lokale politikere på, at antallet af fartbøller er steget med 480 procent.
Det handle om nemme bøder
Flere eksperter og organisationer bruger hurtigt tallene som det endegyldige bevis på, at vejene i storbyen er blevet direkte livsfarlige for borgerne.
Byens egne ulykkesdata understøtter dog overhovedet ikke den skræmmende konklusion.
Mellem december 2025 og maj 2026 blev der registreret 25 dødsulykker i trafikken efter fotofældernes sletning. Det er præcis det samme antal, som blev målt i den identiske periode i 2021-2022, hvor samtlige kameraer var tændt.
Universitetsprofessor Matti Siemiatycki peger på, at fysiske fartbump ikke er praktiske på de store, brede indfaldsveje. Men hvis kameraer er den eneste løsning, overser man det reelle problem i infrastrukturen.
Rapporten viser i virkeligheden, at mange af vejene er designet som rene racerbaner, hvilket helt naturligt inviterer bilisterne til at køre hurtigere end skiltningen tillader.
Diskussionen, skriver CTV News, burde derfor handle om selve vejdesignet frem for flere bøder.
Herhjemme er der også udsigt til strammere greb om bilisterne. I hvert fald meddelte den tidligere SVM-regering, at man ‘slet ikke er færdig’ med at stramme bestemmelserne i loven om vanvidskørsel.
