Annonce

Politiet tog hans kørekort efter spørgsmål til ChatGPT

En mand i 30’erne har mistet sit kørekort, efter at han stolede på svar fra ChatGPT om reglerne for kørsel i udlandet.

Annonce

En mand i 30’erne har mistet sit kørekort og er blevet dømt for ulovlig kørsel, efter han stolede blindt på rådgivning fra den populære AI-chatbot ChatGPT.

Sagen er netop afgjort i Gøteborgs byret. Manden skulle køre en tur til Landvetter Lufthavn i en lastbil og var i tvivl om reglerne.

Det eneste bevis, han har på, at han må køre bil, er et udenlandsk kørekort udstedt uden for EØS-området. Da han kom i tvivl, om det vat gangbart, spurgte han ChatGPT til råds.

Annonce

Turen mod lufthavnen endte dog brat i en målrettet politikontrol på hovedvej 40 i Härryda, Sverige. Politiet kunne hurtigt konstatere, at mandens udenlandske papirer ikke længere var gyldige.

Manden havde nemlig haft adresse i landet i mere end et helt år. Det betyder ifølge svensk lovgivning, at det udenlandske kørekort forlængst var udløbet.

Da han blev afhørt, nægtede bilisten sig skyldig i nogen bevidst overtrædelse af loven. Han forklarede, at han troede, at etårs-fristen først talte fra den dag, han modtog sine svenske ID-papire.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først da sagen kom for byretten, trak manden sit AI-spørgsmål frem som forsvar. Han forklarede samtidig, at han ikke havde haft tid til at dobbelttjekke de egentlige regler.

Byretten i Göteborg købte dog overhovedet ikke forklaringen om kunstig intelligens. Domstolen slog fast, at enhver bilist har et vidtrækkende personligt ansvar for at tjekke, om det, vedkommende, gør er lovligt.

Retten understregede i dommen, at et hurtigt svar fra en AI-tjeneste aldrig kan erstatte et officielt svar fra myndighederne. Manden blev derfor idømt 30 dagsbøder af i alt 975 kroner for at have kørt bil uden kørekort.

Artiklen fortsætter efter dette:

Derudover blev bilisten pålagt at betale 650 kroner til den svenske offerfond. Det er dog billigt sluppet. I hvert fald i forhold til reglerne i Danmark.

Senest er bidraget til Offerfonden, som bilister betaler til, blevet fordoblet. Noget der især har fået FDM op af stolene med kritik af loven.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?