Færdselsloven kan ikke bøjes. Heller ikke selvom man måske ikke lige har plads til to madrasser i en Audi Q5. Det koster nu ejeren en bøde.
Færdselsloven er til for at undgå anarki på vejene. Det samme gælder i lande, som vi normalt sammenligner os med.
Det er bare ikke alle bilister, der har fået eller agter at leve efter den besked. Heller ikke i Norge, hvor en Audi Q5-ejer nu skal betale en bøde.
Det skal vedkommende fordi, bilens bagklap stod pivåben for at gøre plads til to – i forhold til bilen – noget for store madrasser.
For selvom den slags måtte være spændt fast efter alle kunstens regler, skal nummerplader i lande, hvor den slags er lovpligtigt både foran og bagpå – altid være synlige.
Det skriver Statens Vegvesen oven på den kontrol, det mu koster i hvert fald den ene Audi-ejer en bøde.
Bilister, der tænker i samme baner som Q5-ejeren, kan dog ikke springe bøden over ved at flytte nummerpladen. Både dansk og norsk færdselslov foreskriver nemlig, at nummerpladen altid skal være forsvarligt fastgjort.
I Danmark skal den tilmed være skruet fast. Forklaringen, da loven blev indført i 2015, var, at det ville forhindre tyveri af nummerplader.
I virkeligheden tager det to sekunder at fjerne de lovpligtige skruer. Og i de nu mere end 10 år der er gået, siden loven trådte i kraft, er tyveri af nummerplader da heller ikke forsvundet.
Tilbage i Norge skal Q5-ejeren nu betale en bøde på 4.100 norske kroner. Ligesom madrasserne blev efterladt på stedet.
Beløbet svarer til 2.750 danske kroner.


