Politibetjent uden kørekort knaldet af politiet

En tidligere ansat i svensk politi er igen blevet tiltalt for at køre bil uden kørekort. Hun er allerede dømt for noget lignende.

Annonce

En nu tidligere svensk betjent er blevet midtpunkt i en pinlig sag om kørsel uden kørekort. Kvinden blev stoppet af sine egne kolleger i en bil helt uden nummerplader.

Det var en eftermiddag i november nord for Stockholm, at en politipatrulje fattede mistanke til køretøjet.

Ved kontrollen viste det sig, at føreren bag rattet selv var ansat i politiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge mediet Arbetsvärlden har kvinden forklaret, at hun var på vej til ud til en bilforhandler for at få bilen solgt.

Politiet kunne dog hurtigt konstatere, at der slet ikke var bestilt tid på et værksted. Ligesom ingen bilforhandler skulle se på bilen.

Desuden var bilen allerede dumpet til syn og derfor ‘udstyret’ med et kørselsforbud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det mest opsigtsvækkende var dog, at kvinden ikke var i besiddelse af et gyldigt kørekort. Det er desuden ikke første gang, at hun blev stoppet for den slags.

Omkring halvandet år tidligere var hun nemlig blevet stoppet af politiet under lignende omstændigheder.

Dengang kørte hun også bil uden at have retten til det.

– Forbrydelsen skal anses for alvorlig, fordi hun tidligere var blevet sigtet for ulovlig kørsel, skriver sagens anklager i tiltalen mod kvinden.

Byretten har nu behandlet sagen og er enig i anklagerens hårde vurdering. Kvinden er blevet idømt dagbøder for den gentagne overtrædelse af færdselsloven.

I retten forklarede hun, at hun tidligere havde et kørekort. Personlige problemer betød dog, at hun aldrig fik det fornyet hos myndighederne.


Hun forsøgte at ansøge om et nyt kørekort i 2022. Men dengang fik hun et afslag. Hvorfor vides ikke. Trods den klare besked valgte hun fortsat at sætte sig bag rattet og køre på vejene.

Kvinden er i dag stoppet med at arbejde hos politiet i Sverige. Sagen skal derfor ikke behandles af myndighedens eget personaleansvarsnævn.

Herhjemme i Danmark ser vi også indimellem sager, hvor politiets ansatte kommer i konflikt med loven.

Boosted har tidligere dækket den slags.

Mere efter annoncen

Det skete, da een af landets mest kendte færdselsbetjente blev sigtet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Her mente man, at betjenten havde gjort sig skyldig i vanvidskørsel.

Den sigtelse endte dog med at falde til jorden. Sagen nåede på den anden side at skabe stor debat om politiets egen opførsel i trafikken.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet