Flere kommuner i Sverige skifter gamle følere ud med varmekamera og AI i trafiklys. Teknologien kan give grønnere trafik, færre køer og mere præcise data, skriver medie.
Sverige ruller nu en ny type trafiklys ud, som kan se trafikken med varmekamera og kunstig intelligens. Teknologien skal få lyskryds til at reagere hurtigere, give bedre trafikflow og samle mere præcise data om biler, busser, lastbiler og cykler.
Hos Vi Bilägare fortæller trafikingeniør Sebastian Bryggman Lumare fra Solna, at flere svenske kommuner allerede har skiftet de gamle spoler i asfalten ud. I stedet bruger de kameraer, som registrerer varmeudstråling fra trafikken, mens et AI-værktøj analyserer billederne.
Fordelen er især drift og præcision. Spoler i vejen kræver vedligeholdelse og skal ofte lægges om, når vejen får ny asfalt. Kameraerne hænger over krydset og kan derfor være lettere at holde kørende.
Samtidig bliver det lettere at måle, hvordan trafikken faktisk bevæger sig. Kommunerne kan blandt andet se, hvor mange der drejer til venstre i et bestemt kryds, og den type data kan bruges til at justere signalerne langt mere præcist.
Du kender frustrationen ved lyskryds, som reagerer sent eller virker blindt over for trafikken, især uden for myldretiden.
AI skal give grønnere bølge og færre stop
En af de mest interessante gevinster er muligheden for at lave bedre ‘samgrønt’, som mange bilister kender som grøn bølge. Når flere lyskryds på samme strækning taler bedre sammen, kan det mindske stop, tomgang og kø.
Det kan få reel betydning i større byer, hvor korte stop ved hvert kryds hurtigt bliver til lange forsinkelser. Jo bedre et system kan aflæse trafikken, jo lettere bliver det at sende biler, busser og cykler mere glidende gennem byen.
Udviklingen passer også ind i en bredere tendens, hvor kameraer og sensorer fylder mere i trafikken. For nylig kunne Boosted fortælle om en dansk by, der tager kameraer i brug mod rødkørsel, mens andre løsninger skal styre farten mere præcist.
I Sverige fremhæver Solna også, at systemet reagerer hurtigere end de gamle spoler. Det kan i praksis betyde mindre ventetid for trafikanter, som ellers ofte holder stille ved næsten tomme kryds.
Kommunerne afviser overvågning af nummerplader
Netop overvågning er det punkt, som mange vil hæfte sig ved. Ifølge trafikingeniøren hos Vi Bilägare gemmer systemet ikke nummerplader eller almindelige videobilleder af bilerne. Kameraet ser varmeudstråling, mens resten af billedet fremstår i sort og hvid.
Det vil næppe stoppe al kritik, men det er et vigtigt svar på frygten for, at nye trafiklys i praksis bliver til skjulte overvågningskameraer. Budskabet fra de svenske kommuner er, at formålet er trafikstyring og ikke registrering af enkelte bilister.
Debatten er også relevant herhjemme, hvor teknologien på vejene allerede fylder mere. Boosted beskrev for få dage siden, at Danmarks mest aktive fotofælde ventes tændt igen, og flere steder i Europa bliver kameraer en større del af trafikstyringen.
Myte om fjernlys bliver skudt ned
Vi Bilägare tager også fat i en gammel myte. Mange har hørt, at man kan få hurtigere grønt lys ved at blinke med fjernlyset mod signalet. Det afviser Sebastian Bryggman Lumare.
Hans besked er klar. Det virker ikke sådan. Når anlæggene måler varme og analyserer trafikmønstre, bliver den gamle idé om at blinke sig til grønt endnu mere overflødig.
Systemet har ifølge Solna været brugt gennem fem år og fungerer også om vinteren. Kraftigt snefald kan give udfordringer, men følsomheden kan justeres, så anlægget fortsat kan registrere trafikken.
For danske bilister er historien derfor mere end bare svensk tekniknyt. Hvis AI og varmekamera giver færre køer og mere præcise trafiklys i svenske byer, kan det blive svært for danske kommuner at ignorere samme løsning. Samtidig viser sagen, at trafikstyring bevæger sig samme vej som andre svenske kameraløsninger, som allerede fylder mere på vejene.
