Ny bølge af tyverier rammer elbiler i Danmark – koster 1,2 millioner kr.

En bølge af nye tyverier mod ladestationer laver skader for mere end 1 million kroner, mens tyvene kun scorer få tusinde kroner på stjålet kobber.

Annonce

En bølge af nye tyverier mod danske ladestationer laver skader for mere end 1 million kroner, advarer brancheorganisationen Drivkraft Danmark.

Gerningsmænd har på kort tid klippet og stjålet 47 ladekabler på tværs af ti forskellige lokationer i landet.

Mens kobberet i kablerne kun indbringer tyvene omkring 7.000 kroner, koster ødelæggelserne, reparationerne og nedetiden ladeoperatørerne enorme summer.

Artiklen fortsætter efter dette:

– Det er et helt ekstremt misforhold, påpeger Gent Grinvalds, der er chef for e-mobilitet i Drivkraft Danmark.

– Tyvene kan ødelægge for hundredtusindvis af kroner på ganske kort tid for at få fat i kobber, der i sidste ende kun har en meget begrænset værdi, fastslår han.

– Samtidig står elbilisterne tilbage med ladestandere, der ikke kan bruges, understreger Gent Grinvalds om konsekvenserne for forbrugerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erfaringen viser, at tyverierne ofte sker i serier, hvor de samme kriminelle grupper hurtigt bevæger sig fra anlæg til anlæg.

– Når det første kabel bliver klippet, skal informationen helst bevæge sig hurtigere end tyvene, forklarer Gent Grinvalds.

– Samarbejdet mellem operatørerne og politiet virker, men problemet er, at gerningsmændene når at forårsage meget store skader, inden de stoppes.

Annoncer:

De foreløbige opgørelser over den seneste bølge viser følgende tal:

  • 10 berørte lokationer på tværs af Danmark
  • 47 klippede eller stjålne ladekabler
  • Samlede skader på omkring 1.175.000 kr.
  • Anslået værdi af kobberet for tyvene på omkring 7.050 kr.

Det svarer i gennemsnit til skader for 25.000 kroner pr. klippet kabel, mens tyvene blot scorer cirka 150 kroner i skrotværdi.

Som vi her på Boosted allerede har kunnet fortælle, er kabeltyverier fra offentlige ladestandere ikke noget nyt.

En række ladeoperatører i Danmark afviser dog en teknisk løsning fra Tyskland. En løsning, der ellers holder langt de fleste tyve væk. Ladestanderne slår ganske enkelt igen, når langfingerede typer kommer for tæt på.


Over for Boosted vil ladeoperatørerne i Danmark da heller ikke afsløre, præcis hvordan man ellers mener at have sikret de sårbare ladekabler. 

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?