Mens nummerpladerne herhjemme krakelerer, inden de er sat på bilerne, har nordmændene problemer med nummerplader hvis farver falmer efter en bilvask.
De skal ikke være nemt at lave nummerplader åbenbart.
Men Motorstyrelsen herhjemme beklager fejl i nummerplader for 500.000.000 kroner, er de ditto ansvarlige myndigheder i Norge overbevist, om at deres nummerplader stadig lever op til kvalitetskravene.
Det selvom flere norske bilister klager over, at en række nye nummerplader falmer efter en tur i vaskehallen eller en håndvask.
Faktisk har adskillige nordmænd måttet bestille erstatningsnummerplader, fordi de lyse blå ‘nationalitets-farve’ med det norske flag er falmet væk. Og det har synsmændene fået besked på er og skal være nok til et dumpet syn.
Leif Magne Halvorsen fra Statens Vegvesen anerkender endda, at det at vaske bil kan gøre problemet værre.
– Falmning kan forværres ved brug af stærke rengøringsmidler og affedtningsprodukter, siger han til Motor.no.
Alligevel afviser Statens Vegvesen, at der er problemer med kvaliteten af de norske nummerplader.
Nordmændene går endda som langt for at genere bilisterne, at en falmet nummerplader skal kategoriseres som en ‘andengrads-fejl’. Og en andengradsfejl er det samme som en dumpet syn.
Norske bilister skal dog være glade for, at der ikke er tale om en tredjegradsfejl. For den slags udløser et øjeblikkeligt kørselsforbud, lyder det fra myndighederne.
Leif Magne Halvorsen vil dog gerne komme bilisterne lidt i møde. For er en synsmand i tvivl, om hvorvidt farven er falmet nok eller ej, bør det ifølge Statens Vegvesen ikke være det samme som et dumpet syn.
Ifølge Leif Magne Halvorsen skal der da også ‘meget til’, før en personbil dumper til syn på en nummerplader ‘der er ulæselig’.
