Motorstyrelsen indrømmer et alvorligt sikkerhedsbrud, hvor adressebeskyttelse på 73.000 borgere ved en fejl er sluppet ud til private virksomheder.
Op mod 73.000 danskere med navne- og adressebeskyttelse har netop modtaget en alvorlig besked i deres e-Boks.
Motorstyrelsen har ved en fejl delt deres private oplysninger med virksomheder.
Sikkerhedsbruddet skyldes en systemfejl i motorregistret, som har stået på i flere år. Oplysningerne er blevet videregivet i perioden fra 2021 og helt frem til juli sidste år.
Underdirektør Claus Holm beklager nu fejlen dybt over for de berørte borgere. Styrelsen ser på sagen med stor alvor og har lukket for fejlen i systemet.
– Vi er meget kede af, at det her er sket, og vi ser på sagen med stor alvor, lyder det fra Claus Holm til TV 2.
Styrelsen vurderer dog, at det kun er et mindre antal af de mange danskere, der reelt har fået deres data misbrugt.
De virksomheder, der har fået de data, får besked på at de ikke må bruge oplysningerne.
Det er ikke første gang, at den danske myndighed kæmper med tekniske problemer og fejl i deres systemer. Fejl i it-løsninger har tidligere skabt store udfordringer for de danske bilejere.
Senest kunne Boosted i januar fortælle om en anden fejl, der ramte hundreder af køretøjer. Her var det forkert afgift på afgiftsfrie biler, som skabte forvirring.
Den fejl skyldtes et bundfradrag for nul-emissionsbiler, som ikke var blevet opdateret korrekt i motorregistret fra 1. januar 2026. Det betød, at ejerne fik opkrævet for meget i afgift.
I den nye sag om datalæk oplyser styrelsen ikke, hvorfor borgerne først får besked nu. Fejlen blev ellers rettet 15. juli sidste år efter en anmeldelse til Datatilsynet.
De 73.000 danskere, som har eller har haft hemmelig adresse, må nu afvente yderligere forklaring. Det er endnu uvist, om bruddet får retlige konsekvenser for myndigheden.
For borgere med hemmelige adresser er sikkerheden afgørende for deres tryghed i hverdagen. Derfor vækker lækket stor bekymring blandt de mange modtagere af brevet.
Motorstyrelsen understreger, at de nu har forbedret kontrollen for at undgå lignende hændelser i fremtiden.
Man kan som berørt borger klage direkte til Datatilsynet over forløbet.
Det omfattende sikkerhedsbrud viser sårbarheden i de centrale registre, som indeholder personfølsomme data. Virksomhederne bag opslagene følges nu tæt af myndigheden.
Om fejlen vil føre til erstatningskrav fra de ramte danskere, er uvist. Styrelsen fokuserer lige nu på at rådgive de borgere, der har behov for hjælp, lyder det.
