Det blev en dyr tur hjem, da en svensker i Schweiz blev målt til at køre mindst 290 km/t i en 120-zone på motorvejen. Dommen gik nemlig på mandens indtægt.
I Schweiz, Finland og til dels i Danmark er bøderne i trafikken bestemt ud af indtægten på årsbais.
Og tilbage i 2009 gjorde det nas på en svensk forretningsmand, der kom blæsende ad en motorvej i alpelandet. Her mener politiet nemlig, at han kørte mindst 290 km/t.
Altså i en 120-zone.
Da sagen et år senere kom for retten, nåede dommeren frem til samme resultat. Straffen faldt da også prompte. Bøden lød på 1 million franc, hvad der dengang svarede til 8 millioner kroner.
I dag vil beløbet med inflationen være vokset til lige over 11 millioner kroner.
Bilisten, der på det tidspunkt var 37 år, mistede i øvrigt sit kørekort. Talsmanden for politiet i Schweiz, Benoit Dumas, sagde i forbindelse med dommen, at ‘intet kan retfærdiggøre en hastighed på 290 km/t’.
– Den slags (hastighed, red.) er der ingen, der kan kontrollere. Det må have taget bilisten 500 meter bare at bremse ned, lød det fra talsmanden ifølge BBC.
I Schweiz og Finland er fartbøder baseret på bilistens årsindkomst. Der er så at sige intet loft over, hvor stor bøden kan være. Eller jo – årsindkomsten selvfølgelig.
Men vidste du, at det samme princip faktisk også gælder her i Danmark. For selvom vi har sådan nogenlunde faste takster for fartbøder, svinger det helt anderledes op og ned i sager om bl.a. spritkørsel.
Her er bødens størrelse nemlig også afhængig af månedslønnen. Udregningen ser sådan her ud: Alkoholpromille × Netto månedsløn = Bødens størrelse.
Det betød blandt andet, at en bilist i 2022 fik en bøde på svimlende 812.000 danske kroner for at have sat sig bedugget bag rattet.
