En mekaniker i en Ferrari California og ejeren af en tunet Toyota Celica kan forvente et retsligt efterspil, nu hvor de er taget for gaderæs.
I Texas er en Ferrari-mekaniker og en Toyota Celica-ejer blevet taget for at køre gaderæs på offentlig vej.
Noget, der ligesom færdselsloven siger i Danmark, er ulovligt.
Det hele begyndte, da en politimand observerede, hvordan de to biler kørte ind og ud mellem den øvrige trafik for fuld optrukne linjer.
Det i sig selv giver ganske alvorlige bøder. Men det var ikke nok. For på et tidspunkt trækker den sølvfarvede Toyota uden om Ferrarien i en ifølge politiet ‘halsbrækkende’ manøvre.
Politiet havde ifølge Carscoops nu set nok og fik bragt begge biler til standsning. Ferrarien viste sig ikke at tilhøre mekanikeren men dennes arbejdsgiver.
Toyotaen tilhørte en 23-årig mand fra det mellemamerikanske land Guatemala. For ham endte køreturen med en overlevering til immigrationsmyndigheden, ICE.
Om Ferrari-mekanikeren stadig har et job, melder historien ikke noget om. Men vi behøver faktisk ikke rejse helt om på den anden side af Atlanten for at finde den slags mekanikere, der kommer galt afsted.
Det samme er sket i Danmark. I midten af december 2025 smadrede en 49-årig mekaniker en anden Ferrari med 130 km/t uden for Viborg.
Bilen slog, som Boosted også kunne fortælle, flere kolbøtter i luften, før den igen stod stille.


