Ny forskning viser, at paniske vognbaneskift forlænger rejsetiden markant for alle parter på motorvejen. Matematik punkterer myten.
Matematikken bekræfter, at det skaber kø at skifte vejbane, selvom det i situationen kan føles som den absolut hurtigste vej ud af den tætte pendlertrafik.
De konstante og rastløse skift i myldretiden udløser nemlig en uheldig kædereaktion bagud i rækken, som i sidste ende sløver hele færdselsåren.
Det er den britiske matematiker Randa Herzallah fra University of Warwick i England, som har kortlagt de menneskelige mønstre i trafikken.
Hendes beregninger og konklusioner er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige magasin The Conversation.
Mange bilister lever i den tro, at de store trafikpropper udelukkende opstår som følge af akutte uheld, langsommeligt vejarbejde eller helt lukkede spor.
Men tal fra Vejdirektoratet viser, at bilisterne i Danmark samlet set holder i kø 369.000 timer hver eneste dag.
De store forsinkelser er i virkeligheden meget ofte resultatet af tusindvis af helt små, individuelle reaktioner i rækken. Når en bilist maser sig ind i et nyt spor, tvinger det den bagvedliggende bil til at trykke kortvarigt på bremsen.
Små forskelle i de efterfølgende bilisters bremse- og reaktionstider forplanter sig som en usynlig bølge bagud, hvilket i sidste ende skaber en regulær stop-and-go-kø.
LÆS OGSÅ: 49 procent af danskerne nægter at betale ny bilafgift
– Så hvad der føles som en klog beslutning for én bilist, kan i sidste ende gøre tingene værre for alle andre, skriver forskeren Randa Herzallah om det uheldige fænomen på vejene.
For at optimere rejsetiden for alle parter har den britiske forsker opstillet tre helt enkle og videnskabeligt dokumenterede færdselsråd, der beviseligt holder hjulene i gang.
Hvis blot en mindre del af bilisterne følger de enkle retningslinjer, vil det øge den gennemsnitlige hastighed markant under kørslen.
For det første skal man altid holde en fornuftig og sikker afstand til det forankørende køretøj, så der er plads til naturlige hastighedsudsving.
For det andet skal man så vidt muligt accelerere og bremse helt jævnt i stedet for at lave hårde, pludselige opbremsninger.
Endelig lyder det absolut vigtigste råd, at man helt skal lade være med at lade sig friste af de mange hurtige vognbaneskift undervejs. Det vinder i virkeligheden intet som helst på den samlede rejsetid, men skaber blot unødig irritation og farlige situationer.
Det er langt mere effektivt at væbne sig med tålmodighed og forblive i sit nuværende spor, indtil der igen er fri bane forude, konkluderer matenatikken.
