Lastbil blitzet med 137 kilometer i timen – alt var galt

Spansk politi har stoppet en 45 tons tung lastbil, der overhalede med 137 km/t, mens chaufføren var påvirket af kokain.

Annonce

En lastbil med anhænger er blevet blitzet med hele 137 km/t på en strækning, hvor grænsen – altså for lastbiler – er 90 km/t.

Det var spansk politi, der stoppede det 45 tons tunge vogntog efter flere meldinger om livsfarlig kørsel.

Det hele sket på motorvej A-67 i det nordlige Spanien mellem byerne Palencia og Santander. Betjente fra Guardia Civil rykkede ud, da vidner så lastbilen foretage en række, som det beskrives i spanske medier, ‘vanvittige’ overhalinhger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da politiet fik stoppet lastbilen, viste i bilens såkaldte takograf, der logger hele kørslen, også den høje hastighed.

Hastigheden var dog kun ét af chaufførens mange problemer.

På stedet blev manden nemlig testet postiv for kokain. Den 34-årige chauffør blev anholdt med det samme og sigtet for hensynsløs kørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Betjentene undersøgte køretøjet nærmere og her flere alvorlige defekter, der kunne have ført til en katastrofe.

Dækkene var slet ikke godkendt til den slags hastigheder, som lastbilen blev kørt med.

Kombinationen af den tunge last og de forkerte dæk skabte ifølge det lokale politi en ‘akut risiko’ for at et eller flere dæk eksploderede.

Derudover mistænker politiet, at lastbilens lovpligtige fartbegrænser var blevet manipuleret.

Ifølge EU-regler skal lastbiler være begrænset elektronisk, så de ikke kan køre mere end 90 km/t.

I Spanien betragtes hændelsen som en grov overtrædelse af færdselsloven. Men herhjemme i Danmark ville konsekvenserne sandsynligvis have været endnu mere mærkbare for chaufføren.


Var lastbilen kommet kørende på eksempelvis dansk landevej, ville der uden tvivl være tale om vanvidskørsel.

Den danske lovgivning er i dag blandt de strengeste i Europa på det område.

Vanvidskørsel koster i udgangspunktet 20 dages ubetinget fængsel og en klækkelig bøde til synderen. Derudover bliver køretøjet – i det tilfælde lastbilen – beslaglagt af politiet med henblik på senere konfiskation.

Det er dog ikke altid, at det danske politi følger reglerne til punkt og prikke.

Mere efter annoncen

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har Københavns Byret netop sat ordensmagten på plads i en principiel sag.

Her havde politiet solgt en beslaglagt bil på auktion, før en dommer overhovedet havde konfiskeret den. Retten slog fast, at det var en klar fejl fra myndighedernes side.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet