På en landevej uden for den tyske by Bad Krozingen fandt politiet tidligt søndag morgen ned udbrændt fotofælde. Vrede bilister havde sat ild til den.
Tidligt søndag morgen fandt tysk politi resterne af en udbrændt fotofælde i vejkanten på en landevej uden for byen Bad Krozingen.
Ifølge politiet var kameraet forinden blevet sat op på strækningen, netop for at holde øje med hvor hårdt bilisterne trykker på speederen. Men det faldt altså ikke i god jord hos nogen.
Politiet kan nemlig konstatere, at ilden er opstået fordi en eller flere indtil videre ukendte gerningsmænd havde hældt brandbar væske udover fotofælden.
Efterfølgende er væsken blevet antændt, og det blev altså enden på livet for fotofælden.
Ifølge n-tv bliver det ikke ligefrem nogen gratis omgang at erstatte den udbrændte fotofælde. I første omgang betaler den tyske statskasse 80.000 euro eller hvad der svarer til 600.000 danske kroner for en ny fotofælde.
Nu forsøger tysk politiet at finde ud af, om angrebet var planlagt. Eller om der er tale om en spontan handling. Men ordensmagten er ret meget på bar bund.
Ingen mistænkte er blevet identificeret. Derfor beder politiet nu offentligheden, der måtte have set noget, om hjælp. Gerningsmanden eller mændende kan dog være svære at finde.
Sådan er det også herhjemme, hvor politiet har opgivet at finde personen eller personerne bag et hærværk, da satte en fast fotofælde – en såkaldt stærekasse – ud af spillet i mere end et halvt år.
Generelt har danskere med hang til fart dog fået det sværere ude på vejene. I hvert fald er det siden 1. januar 2026 igen blevet dyrere at køre for stærkt.
En del af bøden, som egentlig slet ikke har noget at gøre med selve hastigheden, er nemlig blevet fordoblet. Noget som FDM i stærke vendinger kritiserede den nu tidligere SVM-regering for.


