I Schweiz er en kørelærer blevet dømt for at have snydt ved at hjælpe sine elever med svarene til teoriprøven. Ironisk nok dumpede en af eleverne på trods af hjælpen.
I Schweiz er en kørelærer blevet dømt for at have hjulpet sine elever med at snyde til teoriprøven.
Uheldigvis for kørelæreren blev det hele nemlig opdaget. En af de elever, som fik den ulovlige hjælp, endte endda med at dumpe selve prøven.
Ifølge Autonews blev snyderiet opdaget, da en af eleverne i teorilokalet begyndte at opføre sig ‘mærkeligt’ under selve teoriprøven.
Ifølge censor på stedet viste det sig, at flere elver sad med små øresnegle. Her igennem blev de kommende bilister fodret med de korrekte svar på prøven.
Myndighedernes efterfølgende undersøgelse af sagen sporede det hele tilbage til elevernes kørelærer, der nu er dømt for at organisere snyderiet.
Kørelæreren forsvarede sig med, at han aldrig gav svarene på spørgsmålene. Han oversatte dem kun. Altså svarene.
Det hoppede sagens dommer dog ikke på. Straffen lyder på bøde til både kørelæreren og de elever som modtog ‘hjælpen’.
Om den elev, der dumpede, også har fået en bøde, melder historien ikke noget om. Men det er ikke kun i Schweiz, at der bliver forsøgt snydt med køre- og teoriprøver.
Boosted har tidligere kunnet fortælle, hvordan en 22-årig mand dukkede kokainpåvirket op til en køreprøve i Sønderborg.


