En kat er blevet blitzet i en fotofælde på den tyske motorvej A2, det giver en lastbilchauffør – formentlig dyrets ejer – en ekstra bøde.
En kat er blevet blitzet i en fotofælde på den tyske autobahn A2 nær byen Oberhausen.
Det usædvanlige billede blev taget, da en lastbilchauffør passerede kameraet med for meget fart på.
Selve fartovertrædelsen var begrænset til 6 km/t. Det var og er da også den pelsede passager, politiet egentlig studser mest over.
Da billedet fra fartkameraet blev undersøgt, opdagede myndighederne det pelsklædte kæledyr i førehuset.
Katten sad helt roligt og kiggede ud gennem forruden, men den var ikke sikret på nogen måde.
I den tyske færdselslov betragtes dyr som bagage. Derfor skal de altid være forsvarligt spændt fast ude i trafikken.
Det betyder, at de skal placeres i et transportbur eller fastgøres med en godkendt sele. En løs kat i kabinen udgør da også en stor risiko for føreren ved en hård opbremsning.
Bøden for de 6 km/t for meget lød i første omgang på 450 kroner for den tunge lastbil.
Men fordi katten ikke var fastgjort korrekt, lagde politiet en ekstra bøde oveni for ‘manglende lastsikring’.
Den ekstra regning lød på cirka 260 kroner, hvilket bragte det samlede beløb op på 710 kroner.
I modsætning til de danske forhold er der i Tyskland et krav om, at dyr skal være i et bur eller forsvarligt spændt fast under kørsel.
Myndighederne i Oberhausen understreger, at selv små dyr kan forårsage store ulykker uanset køretøjets størrelse.
Lastbilchaufføren kan dog betragtes som heldig trods de to bøder.
Hvis hastigheden havde været bar en smule højere, kunne politiet have slået meget hårdere ned.
Ved det myndighederne betragter som ‘ekstreme hastighedsovertrædelser’ i bymæssig bebyggelse kan de tyske bøder til lastbiler nemlig løbe op i 5.600 kroner.
Sådan er bøden skruet sammen
- Fartbøde for 6 km/t over grænsen: 450 kroner.
- Bøde for utilstrækkelig sikring af kat: 260 kroner.
- Samlet regning for forseelsen: 710 kroner.


