En ny undersøgelse tegner et billede af meget til tålmodighed i trafikken. Hver fjerde siger, at de kan finde på at råbe ad andre på vejene.
En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden viser, at hver fjerde dansker er blevet råb ad i trafikken.
Samtidig siger næsten lige så mange, at de selv råber af folk i trafikken.
– Det er bekymrende, at så mange oplever og også selv udøver vejvrede i trafikken.
– For konflikterne stresser og flytter fokus væk fra trafikken, lyder det fra Jakob Bøving Arendt, der er administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Paradoksalt nok mener 73 procent af de adspurgte dog selv, at de er hensynsfulde over for andre i netop trafikken. Omvendt oplever kun 34 procent, at hensynsfuldheden går den anden vej.
– Man træffer simpelthen dårligere beslutninger, når ens temperament er i det røde felt. Så vejvrede er ikke bare ubehageligt, det går også ud over trafiksikkerheden, lyder det fra direktøren.
Det er ikke første gang, at undersøgelser kaster lys over forholdene på de danske veje.
I 2025 sagde hele 6 ud af 10 bilister eksempelvis, at de oplever, at cyklister har en dødirriterende og ligefrem livsfarlig vane ude i trafikken. Nemlig at de sniger sig frem for rødt. Altså bilisterne.
Omvendt pegede en undersøgelse, der i 2023 blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Environmental på, at cyklister er bedre trafikanter end bilister.


