Styret i Sveriges hovedstad Stokholm ville forbyde alle benzin- og dieselbiler i en særligt streng miljøzone. Men det er ulovligt, siger myndighederne.
Forbuddet mod diesel- og benzinbiler i Sveriges hovedstad er noget af en dans frem og tilbage. Og lige nu går det mest tilbage.
I hvert fald for folkene bag forbuddet.
De svenske myndigheder har nemlig slået fast, at begrundelsen for forbuddet en særligt streng del af byens miljøzone ikke holder.
Bystyret kan ikke bevise, at der er tale om ‘et særligt miljøfølsomt område’. Det heller ikke selvom luftkvaliteten i området ligger uden for WHO’s anbefalede grænserværdier for luftkvalitet.
– Dette er en sejr for sund fornuft. Länsstyrelsen (den ansvarlige myndighed på området, red.) sætter en endelig stopper for miljøzone klasse 3.
– Et dyrt og urealistisk eksperiment, der ville have stærkt begrænset tilgængeligheden til byen og skabt vanskeligheder for tusindvis af stockholmere og virksomhedsejere, siger Dennis Wedin (M), oppositionsleder Stockholm, i en kommentar til Dagens industri.
Miljøzone klasse 3 svarer til nulemissionszoner i Danmark. Her har kun biler med batterier og brændselsceller adgang.
Herhjemme fik hvert eneste kommune i 2024 mulighed for at indføre én nulemissionszoner hver. Hidtil havde det kun været muligt i de større byer som Aarhus, Odense, Aalborg og København.
Flere byer har dog afvist tanken om at forbyde benzin- og dieselbilerne helt. Mange af dem er nemlig allerede forvist fra de større byers almindelige miljøzoner.


