Fotofælder ser ind i din bil – de første er taget i brug

Nye, avancerede fotofælder kan se ind i biler via trådløse signaler, og de første af slagsen er nu taget i brug af politiet for at identificere førere.

Annonce

Avancerede nye fotofælder kan se ind i biler via trådløse signaler, og de første af slagsen er nu taget i brug ude på virkelighedens veje.

Det skriver The Drive på baggrund af fund gjort af sikkerhedskonsulent Ryan O’Horo i delstaten Maryland.

Systemet kaldes SignalTrace og fungerer som en avanceret sensor, der kobles direkte sammen med politiets eksisterende nummerpladekameraer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når et køretøj passerer et kontrolpunkt, scanner udstyret kabinen for aktive signaler fra mobiltelefoner, smartwatches, tablets og trådløse hovedtelefoner.

Samlingen og/eller antallet af af trådløse enheder danner et digitalt fingeraftryk, som gør det muligt at identificere bilen og personerne ombord.

Selv hvis personen bag rattet skjuler sit ansigt eller dækker nummerpladen til, kan ordensmagten genkende køretøjet ud fra elektronikken i kabinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis de samme enheder efterfølgende registreres på en privatadresse, kan efterforskerne hurtigt kæde kørslen sammen med en specifik borger.

Producenten Leonardo hævder, at udstyret kan spore alt fra dæktryksensorer til mikrochips i kæledyr, men den påstand møder skarp kritik.

Sikkerhedseksperten Ryan O’Horo vurderer, at flere af producentens løfter om det, som SignalTrace er i stand til, er stærkt overdrevne i praksis.

Artiklen fortsætter efter dette:

Almindelige chips, som dem kæledyre udstyres med, kan kun aflæses på få centimeters afstand, men et tændt Bluetooth-halsbånd kan derimod godt opfanges af systemet.

Hvad er SignalTrace?

SignalTrace er en teknologi fra Leonardo US Cyber & Security Solutions, som er en del af den internationale forsvars- og teknologikoncern Leonardo.

Systemet registrerer blandt andet offentligt udsendte signaler fra Bluetooth, Wi-Fi og RFID og kan bruge dem til at opdage mønstre mellem elektroniske enheder.

Teknologien bygger videre på Leonardos arbejde med overvågnings- og nummerpladeløsninger i USA og markedsføres blandt andet til politi, transportmyndigheder og operatører af kritisk infrastruktur.


Læs om firmaet bag her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?