En ny afgørelse fra EU-domstolen betyder, at samtlige medlemslande må forbyde trafikalarmer. Apps, der bruges af millioner af danskere – her er konsekvensen.
Google Maps, Waze, Saphe – ja, endda nye bilers egne navigations systemer.
Alle kan de advare mod fartkontroller. Men den form for advarsler kan snart være et stykke historie. En ny EU-dom betyder nemlig, at samtlige medlemslande må forbyde teknologien.
Efter EU-domstolens afgørelse kan hvert land i EU forbyde den advarsler, hvis formålet er at beskytte den offentlige orden og trafiksikkerheden.
Baggrunden er en sag mellem et privat firma og den franske stat. Det hele handlede om netop advarsler mod fotofælder. Noget der altså endte helt oppe på EU-domstolens bord.
I Danmark er det derfor op til regeringen, om den slags skal forbydes eller ej. Afgørelsen giver også samtlige EU-lande mulighed for at gribe ind over for virksomheder, der sælger den slags alarmer.
Også selvom om tjenesterne, som teknologien er baseret på, befinder sig i et land uden for EU.
Det betyder ikke, at de forskellige apps om fartkontroller bliver forbudt lige nu og lige her. Men det åbner en ladeport af potientielle forbudt. I Norge, som godt nok ikke er medlem af EU, har politiet allerede sagt, at man ønsker at gøre advarsler om fartkontroller forbudt.
Det samme siger regeringen i Oslo.
Herhjemme hverken kan eller må politiet endnu gribe ind over for brugen af disse apps. Men ordensmagten har stillet sig uforstående over for, hvorfor bilisterne har hang til at advare hinanden om fartkontroller.
Som det er i dag, er ingen danskere, der bruger teknologi til at holde øje med fotofælder eller politiet på anden vis i farezonen. I hvert fald ikke i Danmark.
Men kører man uden for landets grænser, er det godt at være opmærksomhed. For hvor det ‘kun’ er radarudstyr, der er ulovligt for private at have i Danmark, er forbuddet mod trafikalarmer totalt i eksempelvis Tyskland.
Her kan politiet ligefrem konfiskere din telefon, hvis de opdager, at du har en sladrehang, der advarer mod fotofælder, installeret på den.
Tilbage i Danmark er de forskellige trafikalarmer og teknologierne bag dem en millionforretning. En af de største udbyder herhjemme tjente i 2024 hele 22,4 millioner kroner.


