Det hverken bliver eller er noget politisk flertal for lavere benzin- og dieselafgifter i Danmark. I denne uge har Folketinget stemt borgerforslaget ned.
50.000 underskrifter er spildt.
Folketinget har nemlig stemt nej til Dansk Folkepartis foreslag om lavere afgifter og moms på brændstof i Danmark.
Beslutningen fra et flertal i Folketinget var på mange måde ventet. Allerede 8. juni gik DF’s partiformand Morten Messerschmidt ud og fortalte, at regeringen havde sagt nej til forslaget.
Forslaget ville have sænket afgifter på benzin til EU’s minimumsniveau, som er 2,68 kroner pr. liter og på diesel 1,80 kroner pr. liter. Momsen på benzin og diesel skulle ifølge forslaget også sænkes til EU’s minimum fra 25 procent til 15 procent.
En lignende håndsrækning har de ellers kørt længe med i Sverige. Og som Boosted i maj måned kunne fortælle, fik regeringen i Stockholm EU’s ja til midlertidigt at sænke afgifterne på brændstof endnu mere.
På siden side har den danske regering omvendt bedt Folketinget hastebehandle et forslag, der vil øge befondringsfradaget. Ifølge regeringspartierne er det den eneste rigtige måde at hjælpe danskerne på økonomisk.
Både Socialdemokratiet og Moderaterne mener nemlig, at lavere benzin- og dieselafgifter i Danmark kun vil gavne polske lastbilchauffører, der vil vælge at køre hertil kun for at tanke.
Regeringspartierne forholder sig dog ikke til, at Polen i forvejen har nogle af EU’s laveste benzin- og dieselpriser. I øjeblikket koster en benzin 5,98 polske zloty. Det svarer til cirka 10,4 danske kroner.
Til sammenligning koster en liter benzin i Danmark 15,5 kroner.
Opdateres….


