FDM langer ud – kommunerne tjener 1,4 milliarder kr. på parkering

En ny opgørelse fra FDM viser, at de danske kommuner tjener rekordhøje 1,4 milliarder kroner på parkering, beboerlicenser og kontante p-afgifter.

Annonce

En ny opgørelse dokumenterer, at de danske kommuner tjener rekordhøje 1,4 milliarder kroner på parkering fra landets bilister.

Helt nøjagtigt betalte bilisterne 1.394.797.255 kroner i det forgangne år, viser en aktuel analyse fra forbrugerorganisationen FDM.

Over en milliard kroner stammer direkte fra betalingsparkering og beboerlicenser, mens 328 millioner kroner blev hevet ind via 613.000 p-afgifter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt 27 af landets kommuner har indført betalingsparkering, mens 56 kommuner har etableret aktiv parkeringskontrol på gaderne.

Der er dog voldsom forskel på metoderne, da op mod 15 procent af afgifterne udløser klager i visse byer mod blot 0,3 procent i Holbæk Kommune.

– Parkeringskontrol behøver ikke at være en kamp mellem p-vagter og bilister, fastslår administrerende direktør i FDM Stina Glavind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Hvis man kan hjælpe bilisterne med at undgå ulovlig parkering, kan bødeblokken blive i lommen, hvilket andre kan lære af, påpeger direktøren.

FDM understreger, at p-kontrol skal bruges til at skabe trafikflow og tryghed frem for at fungere som en ren budgetforbedring i rådhusene.

– En bil, der holder til fare eller gene, eller som ikke har betalt, skal have en p-afgift, understreger Stina Glavind videre.

Artiklen fortsætter efter dette:

– Men når bilister klager over mere end hver 10. p-afgift, bør man som kommune give sin kontrol et servicetjek, uddyber direktøren.

Kommunerne klapjagt på bilisternes penge er dog ikke noget nyt. De seneste år har lignende opgørelse fra kommunerne vist, at indtjeningen fra parkering kun er gået én vej – nemlig opad.

Ifølge FDM er der da også flere kommuner, der bruger betalingsparkering som en skatteskrue. Og det er ulovligt. Alligevel forsøger flere kommuner sig med at lukke huller i dårlige økonomier ved at lade bilisterne betale.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?