Det er fedt med en ny bil. Men nu slår en række eksperter også alarm. Teknikken gør nemlig også de nye biler til en cybersikkerheds-trussel.
Kan man være sikker på, hvor alt den data, som nye biler samler ind, ryger hen?
Nej siger en række eksperter, som nu advarer om, at nye biler generelt er blevet en alvorlig trussel for cybersikkerheden.
Det er ikke kun det, at nogen udefrakommende kan se, hvor du kører, eller hvem du taler med over bilens anlæg.
Det er også det, at nye biler reelt er sabortage mål, det skriver Financial Times.
Et hold eksperter er eksempelvis kommet frem til, at en kinesisk elbil, selvom den var lukket inde i en hule, forsøgte at sende 90 procent af sine data hjem til Kina.
Sagt på en anden måde kan funktioner, der normalt forbindes med software-opdateringer – altså bilens internet-opkobling – i teorien påvirke hvad bilen bruges til.
Både herhjemme og i England har myndighederne undersøgt problemet. Datatilsynet har blandt sagt, at man er bekymret for udsigten til flere elbiler ude hos kommunerne.
Omvendt forsvarer de kinesiske bilmærker sig med, at de bare ‘følger reglerne’, når kinesiske myndigheder får adgang til data fra bilerne.
Både i Polen og England ser man nu på, om kinesiske elbiler kan forbydes på militære områder. Men amerikanerne er klar til at gå endnu længere.
Som Boosted har kunnet fortælle, holder Trump-regeringen fast i den forrige regerings regelsæt, om at først kinesisk software siden hardware i biler helt skal forbydes.
Det har bl.a. gjort mærker som Volvo og Polestar, der er ejet af den samme kinesiske Geely-koncern, rasende.


