Efter 20 år er det slut – Tyskland skrotter berømte mærker

Det hele begyndte i 2007. Og året efter skulle alle biler i Tyskland kører med miljømærket (Umweltplakette) som adgang til landets miljøzoner. Nu kan nogle biler droppe det igen.

Annonce

For visse bilister er det slut med at investere i et tysk miljømærkat – den såkaldte Umweltplakette.

Som Boosted i oktober 2025 kunne fortælle, nærmer udfasningen af mærkeordningen sig. Og nu er det altså helt slut – for nogle bilister.

Oprindelig var mærkeordningen indelt i røde, gule og grønne klistermærker for at give politiet en chance for skelne de mest forurenede biler fra den øvrige trafik.

I dag er der næsten kun biler med de grønne mærker tilbage inden for Tysklands 35 miljøzoner.

Annonce

En ting har dog altid været selvmodsigende. Ligesom det er tilfældet i Danmark og det øvrige EU, betragtes elbiler i EU som emissionsfrie, når de kører på vejene.

Alligevel har alle elbiler været udstyret med miljømærker. Den selvmodsigende ordning stopper dog nu. Fra og med 1. oktober 2026 skal ingen elbiler kører rundt med et grønt klistermærke i forruden.

Det gælder også for plugin-hybrider under visse omstændigheder – hvis de på papiret ryger under en vis CO2-grænse. Det er forbunds- og delstats regeringerne i Tyskland blevet enige om.

Fremover skal nummerpladen på elbiler – der skal begynde med et “E” i højre siden – være nok til at kende en elbil fra alle andre biltyper.

Hvis man da ikke kan høre det på den motorlyd, som ikke er der.

Det grønne klistermærke koster typisk mellem fem og ti euro på myndighedskontorer, værksteder eller i synshaller som dem der tilhører TÜV og Dekra.

Online kan mærkerne koste om mod 20 euro – altså 150 danske kroner.

Elbil-ejere skal dog ikke begynde at flå deres klistermærker i stykker for hurtigt. Har man som elbil-ejer ikke en nummerplade, der begynder med et ‘E’, skal den først bestilles.

Artiklen fortsætter efter dette:

I hvert fald hvis man vil køre rundt uden en ‘Umweltplakette’.

Kørsel eller parkering uden et miljømærkat eller en “E”-nummerplade udløser en bøde på 100 euro. Tyske bilister slipper dog for et klip i kørekortet.

De tyske myndigheder oplyser i øvrigt, at “E”-nummerpladerne kun er gyldige i Tyskland. Man kan altså ikke snige sig uden om betaling i miljøzoner – heller ikke i en elbil – i andre lande.

Omvendt kræver det ikke nogen særlig markering af hverken tyske eller danske biler at køre ind i Danmarks første nulemissionszone, som nu er vedtaget.

Annonce
Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og ejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der en Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonce-link:

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Altid gratis bilnyheder til dig

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Payback

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?

Annonce