Københavns Vestegns Politi og Fyns Politi tester et nyt screeningsapparat i et pilotprojekt, som kan afsløre farlig narkokørsel direkte på stedet.
Politiet måler nu lattergaspåvirkede bilister med et nyt værktøj for at dæmme op for den livsfarlige tendens på vejene.
Udstyret skal gøre det markant nemmere for patruljerne at fange de uansvarlige fartsyndere i kontrollen.
De to udvalgte politikredse tester i øjeblikket det nye blæseapparat, som fungerer på nøjagtig samme måde som et klassisk alkometer. Føreren skal blot blæse ind i et sterilt mundstykke, hvorefter maskinen analyserer udåndingsluften for kemiske spor.
Indtil nu har ordensmagten manglet et effektivt redskab til at screene for stoffet ved ulykker.
Det nye pilotprojekt skal dog sikre, at langt flere påvirkede personer opdages og fjernes fra færdselsårerne.
Det mobile apparat kan udelukkende bruges som et indledende screeningsværktøj ude på asfalten. Det betyder, at resultatet ikke gælder som endeligt bevismiddel i retten, og mistænkte skal derfor stadig have taget en blodprøve.
Den hurtige test på stedet sikrer dog, at færre uskyldige bilister skal med en tur på sygehuset. Indsatsen kommer efter de skærpede regler fra den 10. november 2025, hvor kørslen blev ligestillet med grov narkokørsel.
Dansk politi er blandt de første i Europa med det nye blæseapparat
Dansk politi er blandt de allerførste i Europa til at afprøve den nye målemetode i den daglige operative tjeneste. De foreløbige tilbagemeldinger fra patruljerne er yderst positive.
– Det er vigtigt for os at målrette og styrke vores indsats i forhold til lattergas i trafikken, siger Steen Harpsøe, politiinspektør hos Københavns Vestegns Politi.
De seneste år har myndighederne set en eksplosiv stigning i færdselsrelaterede sager med stoffet. I 2019 modtog politiet 57 anmeldelser, mens tallet i 2025 var steget til hele 866 sager.
Det er en tidobling på blot seks år, hvilket gør det nye udstyr yderst kærkomment. Projektet udføres i tæt samarbejde med de Retsmedicinske Institutter ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
– Vores foreløbige resultater indikerer, at lattergas kan spores markant længere end før antaget – både i udånding og blodprøver, fortæller Charlotte Uggerhøj Andersen, overlæge ved Aarhus Universitetshospital.
Forskningen viser således, at gassen kan påvises i kroppen i flere timer efter selve indtagelsen. Tidligere har mange bilister ellers troet, at den hurtigt forsvandt ud af systemet igen.
Politiet har over for Boosted tidligere afvist at sætte et præcist timetal på sporingen i blodprøverne. Politiassistent Christian Bertelsen har dog slået fast, at man ikke er uenig i analyser fra Københavns Universitet.
Her har man tidligere slået fast, at man har kunnet måle lattergaspåvirkning i op til tre timer efter indtagelsen.
