Annonce

Danmark kræver at EU bevarer det totale forbud mod fossilbilen

Danmark og seks andre EU-lande slår sig sammen for at stoppe Tyskland og Italiens forsøg på at redde nye benzin- og dieselbiler efter 2035.

Annonce

Danmark kræver nu, at EU bevarer forbuddet mod fossilbilen i den absolut strengeste form inden det afgørende miljøministermøde i juni.

Den danske regering har sat sig i spidsen for et opsigtsvækkende modangreb for at stoppe voldsomme lempelser af de grønne mål.

Det koordinerede angreb sker i et skarpt fælles brev, som nyhedsbureauet AFP har set.

Annonce

Sammen med seks andre lande kræver den danske regering, at EU ikke giver efter over for en række andre lande og bilmærker, som vil fortsætte med forbrændingsmotoren.

Striden bunder i Europa-Kommissionens udspil fra december, som kaldes for ‘den store bilpakke’. Det oprindelige mål om et totalt forbud mod nye benzin- og dieselbiler i 2035 blev her blødt markant op.

I det nye forslag åbnede EU for, at ti procent af de samlede emissioner efter tidsfristen kan udlignes gennem alternative metoder. Det omfatter blandt andet e-brændstoffer, ‘grønt stål’ eller specielle superkreditter til helt små elbiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For lande som Tyskland, Italien og Tjekkiet er de nuværende lempelser dog slet ikke vidtgående nok.

De kræver endnu mildere overgangsregler, løsere delmål og en total skrotning af de planlagte elbilkvoter til virksomhedernes bilflåder.

Bilindustrien splittes af skrappe CO2-mål og nye overgangsregler

Derudover presser den konservative EPP-gruppe i EU-Parlamentet på for en model, der i praksis vil redde forbrændingsmotorens langsigtede fremtid. De syv protesterende lande advarer imidlertid i ekstremt hårde vendinger mod at rulle klimakravene baglæns.

Artiklen fortsætter efter dette:

– At gå tilbage eller yderligere svække CO2-målene i bilsektoren ville underminere reglernes troværdighed og forudsigelighed, advarer landene direkte i det fælles brev.

De syv medlemslande understreger, at bilindustrien har et akut brug for faste og langsigtede spilleregler for at turde investere de nødvendige milliarder.

Det er dog meget lang tid siden, at Danmark har haft nogen form for bilindustri. Med undtagelser af små produktioner som hos Zenvo i Præstø, er der reelt ikke bygget biler på samlebånd, siden General Motors’ samlefabrik på Nørrebro i København lukkede i 1974.

Annonce for Auto Show

Alligevel protesterer Danmark altså over bilmærkernes muligheder for at blive ved med at bygge benzin- og dieselbiler efter 2035.

At fortsætte med at holde forbrændingsmotoren i live vil kun fastholde Europa i en farlig afhængighed af andre stater, lyder det. Europa vil derved forblive lænket til import af fossile brændstoffer fra usikre dele af verden.

– Elektrificering er ikke blot et klimapolitisk mål, men en absolut nødvendighed for vores egen energisikkerhed, fastslår de syv EU-lande i dokumentet.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?