Lige så bekvem som den kan være, lige så doven kan GPS’en gøre vores hjerner. Forskere advarer nu om, at den konstante brug af navigation kan gå ud over vores hukommelse på den lange bane.
Lad os være ærlige; Hvor mange telefonnumre kan du i hovedet?
Et? Måske tre hvis vi sætter barren højt. Hvad så med adresser og veje? Ikke ude i den store verden, men bare i dit eget lokalområde?
Se, så bliver det straks værre.
Når navigationsanlægget overtager opgaven med at finde vej, slipper hjernen for at gøre arbejdet. Og hvis vi ikke træner vores egen indbyggede stedsans, risikerer evnen stille og roligt at svækkes.
Det handler især om et bestemt område i hjernen kaldet hippocampus.
Det er her, vores stedsans, indlæring og korttidshukommelse holder til – og det er netop dette område, der rammes først ved sygdomme som Alzheimers.
Hvor vigtig den mentale navigering er, understreger et studie, som forskere fra blandt andet Harvard Medical School har offentliggjort i det medicinske tidsskrift The BMJ.
Her har man analyseret dødsattester for millioner af amerikanere for at se på sammenhængen mellem arbejde og demens.
Blandt 16.658 taxachauffører var det blot 171 – svarende til cirka 1 procent – der døde af Alzheimers.
Det samme mønster gjorde sig gældende for ambulancereddere. Til sammenligning dør omkring 3,9 procent af den generelle befolkning af sygdommen.
Forskerne peger på, at et helt arbejdsliv med ‘mental kortlægning’ fungerer som ren styrketræning for hippocampus. Og at det i sig selv kan opbygge et stærkt forsvar mod demens.
Omvendt frygter forskerne, at bilisterne gør os selv en bjørnetjeneste ved at overlade ruteplanlægningen til skærmen i forruden eller lommen.
Dermed ikke sagt, at GPS’en i sig selv gør dig syg – faktorer som genetik og generel livsstil spiller også en massiv rolle.
Men hvor god er du egentlig selv til at finde vej… uden GPS’en i din telefon eller i bilen?
