BMW beslaglagt – ejer har ikke haft kørekort siden 1978

En 64-årig mand i en BMW 520d er blevet taget i at køre bil uden kørekort. Noget han ikke haft haft siden 1978. Nu er bilen beslaglagt.

Annonce

Politiet i Warwickshire, England, stoppede i april 2026 en mørk BMW 520d i forbindelse med en rutinemæssig kontrol.

Det viste sig hurtigt, at føreren af den tyske bil havde kørt ulovligt rundt på vejene i næsten et halvt århundrede.

Den 64-årige mand kunne godt nok vise betjentene et kørekort. Men det viste sig at være et midlertidigt ét, der krævede at han bestod en køreprøve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Altså helt tilbage i 1978.

Alligevel har manden fortsat med at køre alene på de britiske veje i 48 år. Han har hverken før eller siden haft det lovpligtige ‘L’ for ‘learner driver’ eller en kørelærer med i bilen.

BBC skriver, at manden bevidst har ignoreret alle regler for midlertidige kørekort i næsten fem årtier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved kontrollen stod det klart, at den ældre bilist også har kørt rundt på veje, hvor bilister med ‘under uddannelse’ slet ikke må være.

I England benyttes et massivt netværk af kameraer til automatisk nummerpladegenkendelse. Systemet finder normalt hurtigt biler uden forsikring eller ejere uden gyldige papirer.

Alligevel er den sorte BMW gledet under radaren. Da sandheden kom frem, valgte ordensmagten med det samme at beslaglægge bilen.

Nu venter der et retsligt efterspil for den 64-årige mand.

En dommer skal nu vurdere, hvor hårdt manden skal straffes for de mange års kørsel uden kørekort. Det er dog kun de forhold, politiet kan bevise direkte, som tæller i den endelige dom.

Problemet med bilister uden kørekort er også velkendt på de danske veje. Selvom straffen om muligt er endnu hårdere end i England, vælger mange alligevel at sætte sig bag rattet uden retten til det.


I Danmark koster det 7.000 kroner i bøde, hvis man bliver stoppet uden førerret første gang. Gentagelsestilfælde kan føre til langt højere beløb og i sidste ende fængsel.

Boosted har blandt andet kunnet fortælle, at der på Christiansborg er ønsker om endnu strengere straffe.

Et parti i Folketinget foreslår bl.a., at det automatisk skal koste ubetinget fængsel at køre rundt uden kørekort.

Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet