En både blind og fuld mand nåede at køre hele 240 kilometer på motorvejen, før politiet i England til sidst opdagede den vanvittige kørsel.
En både blind og fuld mand nåede at køre 240 kilometer på motorvejen, før politiet stoppede den vanvittige tur.
Det skriver SWNS på baggrund af anklageskriftet i den britiske straffesag, der er rejst mod manden, den 49-årige Anthony Hall.
En politipatrulje opdagede først bilen ved daggry, da den ifølge ordensmagtens beskrivelse slingerende faretruende mellem vognbarne og kom faretruende tæt på autoværnet.
Manden lugtede, da politiet fik ham vinket ind til siden, kraftigt af alkohol. Han indrømmede da også hurtigt at have drukket tæt før kørslen.
En alkometer-test afslørede en promille på 1,05. Hvilket er et stykke over den tilladte promille på 0,8. England er i øvrigt det eneste europæiske land, der stadig tillader den promille på vejen.
Danmark havde en tilsvarende grænse, men den blev sat ned til de nuværende 0,5 i 1998.
Betjentens chok blev kun større af, at manden hverken havde et gyldigt kørekort eller en gældende bilforsikring.
Den mest skræmmende ved det hele var og er dog mændenes helbredstilstand. Ifølge lægerne har manden været blind i to år.
Han forklarede over for politiet, at det kun lykkedes at holde bilen på vejen, fordi han kunne skimte lyset fra en eller flere lastbilers baglygter.
– Han valgte at ignorere alle færdselsregler og sætte andres liv på spil, sagde anklageren i retten ifølge SWNS.
Den blinde mands køretur begyndte i øvrigt i Huddersfield, hvor han havde taget nøglerne til sin kæreste bil. Han blev først stoppet 240 kilometer senere i byen Cumbria.


