LED-forlygter blænder 8 ud af 10 bilister

LED-pæren har gjort meget godt for sigtbarheden. Men det kraftige lys blænder også 8 ud af 10, viser undersøgelse.

Annonce

78 procent – næsten eller 8 ud af 10 – af bilisterne oplever jævnligt eller konstant at blive blændet af skarpe forlygter, ofte fra biler udstyret med LED-lys.

Det viser en undersøgelse foretaget blandt 13.000 bilister.

Med den stigende anvendelse af LED-pære i forlygter, samt biler der generelt er blevet højere, er det blevet mere almindeligt at blive blændet i trafikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når tendensen kombineres med gadebelysning, der på visse veje slukkes for at spare på strømmen, kommer visse bilisters syn for alvor på prøve.

Og det er til fare for trafiksikkerheden, lyder det i rapporten bag undersøgelsen.

I England er problemet med de ‘blinde’ bilister nu så stort, at myndighederne har sat gang i en undersøgelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

LÆS OGSÅ: Eftermonterede LED-pærer ER lovlige, siger Færdselsstyrelsen

Det skriver BBC.

Undersøgelsen, som Transport Research Laboratory har fået lavet, er kommet frem til, hvor generende lyset fra moderne bilers LED-lygter egentlig er.

Artiklen fortsætter efter dette:

I undersøgelsen benyttes biler udstyret med måleinstrumenter, som kan registrere lysniveauer, sådan som bilisterne oplever dem.

Teknologien tager også for højde for lys fra de øvrige omgivelser og vejrforhold. Ifølge briterne giver det så detaljeret et overblik som muligt. Herefter skal forskere se på, hvordan lys fra modkørende biler påvirker den enkelte bilist evne til at orientere sig.

Selv få sekunders blænde kan betyde, at bilister mister orienteringen. Og særligt med høje hastigheder betyder det, at bilerne kører langt, uden at bilisterne reelt kan se noget. Af samme grund skal bilister, der bruger det lange lys også vise særligt hensyn til modkørende.

På den anden side udstyres flere og flere biler i dag med lygter, der er så avanceret, at de selv kan blænde og ned eller kaste lyset ‘rundt om’ modkørende trafik for ikke at blænde.

Artiklen er fra november 2024 og genudgivet 03. august 2026.


Læs flere spændende nyheder fra og om bilernes verden lige her!

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?