En mand i 20’erne er blevet politianmeldt for forsøg på køb af sex i Karlskrona. Kvinden ville sælge sin bil, men fik i stedet et frækt tilbud på 4.000 kr.
En mand i 20’erne er blevet politianmeldt, fordi han forsøgte at købe sex af en kvinde, som ville sælge en bil via Facebook Marketplace.
Den usædvanlige sag begyndte ellers som en helt almindelig handel mellem to privatpersoner i Karlskrona.
En 45-årig kvinde havde sat sit bil til salg, og manden viste hurtigt interesse for den. Troede hun.
De to parter blev enige om en pris, og et tidspunkt de kunne mødes.
Men da handlen skulle afsluttes, dukkede den unge køber aldrig op på adressen.
I stedet ændrede kommunikationen i deres chatbeskeder sig drastisk og tog en meget ubehagelig retning.
Manden begyndte først at prutte om prisen på bilen og afgav et bud på cirka 3.200 kroner.
Kort efter sendte han dog et nyt og rystende tilbud, der slet ikke handlede om køretøjet. Han tilbød i stedet kvinden penge for at have sex med ham.
Politiet i Sverige ser med stor alvor på hændelsen, der blev anmeldt søndag. Sagen efterforskes nu som et forsøg på køb af en seksuel ydelse. Noget der er ulovligt i Sverige.
Helena Renberg hos politiet bekræfter de chokerende detaljer i sagen over for mediet BLT.
– Han indvilligede i prisen, men han kom aldrig for at hente bilen.
– I stedet forsøgte han at byde 5.000 svenske kroner for bilen og derefter 4.000 svenske kroner for at have sex med kvinden, siger Helena Renberg til BLT.
Beløbet, som manden ville betale kvinden for sex, svarer til 2.600 danske kroner.
Det står nu klart for myndighederne, at der formentlig aldrig var tale om en reel bilhandel.
Manden udnyttede blot salgsannoncen som en platform til at kontakte kvinden med sine ulovlige hensigter.
Politiet advarer nu andre mod lignende typer, der huserer på de sociale medier.
Sex er det i det hele taget meget af i bilernes verden. Noget af det går dog over stregen. Men kun fordi det er latterligt.
Boosted har eksempelvis kunne fortælle historien om Lasse på 73, der har fået inddraget nummerpladen til sin Volvo, fordi myndighederne mener, at den er ‘seksuelt stødende’.


