Bilejere kan få 200 millioner kr. tilbage fra parkeringsfirmaer

Hundredtusindvis af bilejere kan få 200 millioner kroner tilbage fra parkeringsselskaber efter et historisk retsopgør mod ulovlige gebyrer.

Annonce

Hundredtusindvis af bilejere kan få 200 millioner danske kroner svarende til 300 millioner norske kroner tilbage fra parkeringsselskaber efter et omfattende juridisk opgør

Det norske Forbrugerråd har indledt et historisk massesøgsmål mod inkasso-firmaet Riverty, som er slæbt en tur i byretten på vegne af bilisterne.

Striden drejer sig om ekstra gebyrer, som selskabet har lagt oven i ubetalte parkeringsafgifter for store aktører som Onepark, Apcoa og Aimo Park.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge forbrugerorganisationen er de opkrævede beløb langt højere end det er lovligt. Derfor skal alle pengene retur til bilisterne.

– Vi anslår, at retssagen omfatter over fem millioner mulige tilbagebetalingskrav med et samlet krav på omkring 200 millioner kroner, udtaler Ragnhild Løseth til Motor.

Chef for den juridiske enhed, Ragnhild Løseth, understreger over for mediet, at sagen også omfatter pladser administreret af Bember, Parkly, Nor Tronic og Park Nordic.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos modparten Riverty afviser ledelsen dog ethvert erstatningsansvar og mener, at stævningen er rettet mod det forkerte firma.

– Kritikken i gruppesøgsmålet vedrører prismodeller og produktdesign på parkeringsmarkedet, udtaler Rivertys norske direktør Kjell-Rune Birkelund til Motor.

– Det ansvar ligger hos parkeringsselskaberne, og vi har stolet på, at de har fulgt loven, fastslår direktøren.

Artiklen fortsætter efter dette:

Myndighederne har tidligere forsøgt at forbyde gebyrerne med bødetrusler, men afgørelserne blev dengang omstødt i det norske markedsråd.

Det er ikke kun nordmændene, der er presset af parkeringsfirmaernes ofte kreative fortolkningen af loven.

I Danmark har tidligere transportminister Thomas Danielsen (V) ligefrem sammenlignet de private p-firmaer med rockerne. I hvert fald når det kommer til synet på lovgivningen.


Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Annonce

Har du læst?