Et billede afslører, hvordan 36 vejbaners sammenfletning i Beijing giver verdens værste trafikprop, når kørebanerne snævres ind til tre spor.
36 vejbaners sammenfletning er et mareridt for enhver bilist. I Beijing er det dog ikke bare en ond drøm men den egentlige virkelighed.
At holde i en endeløs bilkø kan teste enhver førers tålmodighed til det yderste. Men forholdene på de europæiske veje blegner fuldstændigt i sammenligning med Kina.
Det enorme land har gennem årene lagt asfalt til historiske kødannelser på motorvejsnettet. En af de mest ekstreme bilkøer strakte sig over hele tolv dage.
Det absurde fænomen viser den ultimative flaskehals i verdens mest trafikerede land, hvor bilerne holder kofanger mod kofanger i et gigantisk hav der næsten ikke rykker sig.
Mange har tvivlet på billedernes ægthed, men forklaringen bag det massive vejkaos er lige så simpel, som den er spektakulær.
Fra 36 til 3 spor på på den samme motorvej
Årsagen til det enorme trafikale sammenbrud findes i en ekstrem vejudfletning, som rammer trafikanterne som en uoverstigelig flaskehals.
Ved ankomsten til et gigantisk betalingsanlæg spredes trafikken ud over et hav af spor for at få afviklet betalingen hurtigst muligt.
Men umiddelbart efter betalingsanlægget indsnævres de mange vejbaner i etaper. Først tvinges bilerne ind i 20 spor, hvorefter vejen brutalt snævrer ind.
Til sidst skal al trafikken presses igennem blot tre almindelige kørebaner på den videre motorvejstrækning.
Når hundredtusindvis af bilister ankommer samtidigt, kollapser systemet totalt i et stillestående kaos, der har forbløffet hele verden.
Millioner af bilister ramt i Den Gyldne Uge
I de senere år har et særligt billede fra Kina spredt sig hurtigt og viser en 36-sporet vej, hvor alle biler holder helt stille.
Stedet er en betalingsstation på G4-motorvejen mellem Beijing, Hongkong og Macau.
Trafikkaoset opstod, da de 36 brede baner først blev indsnævret til 20 baner og derefter til blot tre spor, fortæller BBC News.
Billedet blev taget i oktober 2015 i slutningen af ”Den Gyldne Uge”, som er en kinesisk helligdagsperiode omkring nationaldagen.
Ifølge rapporter rejser flere millioner mennesker på samme tid. Det skabte en usædvanlig massiv trafikprop, selv for et land med så mange bilister som Kina.
Omvendt er der faktisk også flere undersøgelser, der gentagne gange har vist, at trafikken står allermest stille på vejene i Danmark.
De mange kødannelser koster hvert år samfundet mere end 31.000.000.000 kroner.
