25-årig chauffør taget med 156 km/t i fuldt læsset lastbil

Tysk politi har stoppet en svensk lastbil, som chaufføren ifølge fartskriveren pressede forbi 156 km/t, selvom den var fuldt læsset og ‘begrænset’ til 80 km/t.

Annonce

Politiet har stoppet en lastbil der kørte mindst 156 km/t på den tyske motorvej A6.

Det var formentlig et par godt forbløffede betjente, der måtte gnide sig i øjnene en ekstra gang, da de udlæste data fra det svenskregistrerede vogntog.

Det var ifølge Auto Motor und Sport en helt anden bilist, der torsdag aften klokken 20.45 efter at have set den gigantiske lastbil overhale andre biler i et område, der var snævret ind på grund af vejarbejde.

Annonce

Bilisten vurderede i første omgang hastigheden til at være omkring 140 kilometer i timen på strækningen.

Det er ifølge politiet en grov overtrædelse af de gældende færdselsregler, da lastbiler i Tyskland – ligesom i Danmark i øvrigt – højst må køre 80 kilometer i timen.

Færdselsafdelingen besluttede da også at sende en patrulje ud for at vinke lastbilen ind på en nærliggende resteplads. Da betjentene koblede computeren til den digitale fartskriver, fik de øjeblikkeligt bekræftet bilistens mistanke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målinger afslørede sort på hvidt, at det 40 tons tunge køretøj havde ramt en topfart på intet mindre end 156 kilometer i timen. Men de chokerede betjente stoppede ikke efterforskningen der.

Kontrollen viste tydelige og konkrete tegn på bevidst elektronisk manipulation af lastbilens motorstyring.

For at forhindre chaufføren i at køre videre valgte politiet omgående at beslaglægge både bilnøgler, kørekort og samtlige registreringspapirer.

Artiklen fortsætter efter denne sektion:

Køretøjet viste sig at være en fuldt læsset Scania S500 med en tilhørende sættevogn. Sagen er nu overdraget til kriminalteknikere, og et efterforskning der allerede tæller flere alvorlige overtrædelser af færdslesloven.

Chaufføren er en 25-årig mand, som udover hastigheden også er sigtet for at have kørt ‘gaderæs’ med lastbilen.

Hvis den målte hastighed tages for gode vare i retten, har lastbilen kørt mere end 70 kilometer i timen hurtigere end det tilladte. Alene hastigheden er nok til en større bøde og et øjeblikkeligt kørselsforbud i Tyskland.


De manipulerede data på fartskriveren kan dog vise sig at være den absolut dyreste og mest alvorlige del af sagen.

Den type teknisk svindel betragtes i Tyskland nemlig som en decideret kriminel handling, hvilket i værste fald kan kaste en fængselsstraf af sig.

Det er ikke første gang, at en lastbil kører hurtigere end politiet tillader. Tilbage i februar i år var den helt gal på en anden del af den tyske Autobahn, hvor en lastbil kom blæsende med næsten lige så høj hastighed, som den 25-årige nu er sigtet for at køre med.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Redaktionen
Redaktionen
Redaktionen på Boosted.dk har arbejdet professionelt med biljournalistik siden 2013 og dækker dagligt nyheder, analyser og baggrundshistorier fra bilbranchen i Danmark og udlandet. Erfaringen spænder bredt og omfatter både klassiske biler, motorsport og den nyeste udvikling inden for elbiler, batteriteknologi og mobilitet.

Boosted har redaktionel tilstedeværelse i Årslev nær Odense og i Roskilde på Sjælland.

Har du en god historie til os? Skriv til [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Bilnyheder

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for Auto Show

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?