Japanske ingeniører har skabt en V8-motor, der ikke udleder CO2. Den 5-liters maskine fra Toyota kører på brint og udleder kun rent vand.
Toyotas CO2-frie V8-motor har 440 hestekræfter og markerer et historisk gennembrud for forbrændingsmotoren.
Den kraftfulde maskine er udviklet i et unikt samarbejde med Yamaha og skal bevise, at benzin/diesel ikke er den eneste vej til høj ydelse i en forbrændingsmotor.
Den 5-liters V8’er kører nemlig kun pĂĄ brint.
Det betyder, at den klassiske, rå motorlyd og følelsen af rå kraft bevares helt uden CO2-udslip.
I stedet for den slags kommer der kun vanddamp ud af udstødningen.
Ingeniørerne har brugt Toyotas 2UR-platform som fundament for det tekniske vidunder.
En central del af designet er et specialudviklet system til rensning af udstødningsgassen. Det optimerer kraften og sikrer, at forbrændingen af brint foregår mest effektivt.
De adskiller teknologien markant fra de typiske elbiler, der slæber rundt på flere hundrede kilo tunge batteripakker.
Her er det selve forbrændingen og ikke strøm lavet af brint, der driver bilen fremad. D.
Testresultaterne fra de første kørsler beskrives som ekstremt lovende af de involverede parter. Motoren leverer et solidt moment, og hvad Toyota kalder ‘gen lineær acceleration’.
Japansk brint-samarbejde med Honda og Suzuki
Udviklingen af den CO2-fri motor er sket gennem forskningsenheden HySE.
Her er giganter som Kawasaki, Yamaha, Suzuki og Honda gået sammen for at redde forbrændingsmotoren.
De deler alle en vision om at bruge brint som det fremtidige brændstof til både biler og motorcykler.
De ser brintteknologien som et vigtigt alternativ til elbilerne. Men det er japanerne faktisk ikke ene om.
BMW har netop fået 2 milliarder kroner til udviklingen af brintbilen. Noget der sjovt nok også sker med Toyotas hjælp.
Selvom teknologien er lyder imponerende, er der stadig udfordringer med infrastrukturen. Der findes endnu ikke mange steder, hvor man kan tanke brint til sin sportsvogn.
Og da slet ikke i Danmark. Her forsvandt de sidste brintstationer i september 2023. EU lægger dog på til, at selv brintstationerne herhjemme skal genåbnes.


