Annonce

Toyota sviner konkurrenter – kalder hybridbil for snyd

Topchefen hos Toyota i Australien, Sean Hanley, vil nu forbyde betegnelsen “mild hybrid”. Han mener, at bilkøberne bliver vildledt til at tro, at et simpelt 48-volts system er en rigtig hybrid.

Annonce

Toyotas salgschef i Australien, Sean Hanley, vil have indført et forbud mod betegnelsen “mild hybrid”.

Hanley mener, at navnet er vildledende markedsføring, og at et simpelt 48-volts system slet ikke kan kaldes en hybrid.

Det er et frontalangreb på en lang række konkurrerende bilmærker.

Annonce

Det skriver Drive.

Toyota, der nærmest er blevet synonym med hybridbiler, er træt af, at begrebet “hybrid” bliver udvandet.

De mener, at mange bilproducenter bruger betegnelsen “mild hybrid” til at pynte sig med lånte fjer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mener bilkøberne bliver vildledt

En mild hybrid er typisk en bil med et lille 48-volts system. Her kan startmotoren og generatoren i korte perioder assistere bilens forbrændingsmotor.

Effekten på brændstofforbruget er dog ifølge tests ofte meget marginal.

Alligevel bliver bilerne markedsført som “hybrider”, hvilket ifølge Toyota forvirrer kunderne.

Artiklen fortsætter efter dette:

– Et 48-volts assisteret system repræsenterer efter vores mening ikke hybriddrift, siger Sean Hanley.

“Jeg mener, at bilproducenter har et ansvar for at sikre, at kunderne er opmærksomme på forskellene.”

Toyota kalder ikke selv deres 48-volt for hybrid

Toyota sendte deres første egentlig hybridbil, Prius, på gaden tilbage i 1997.

Annonce for Auto Show

En fuldhybrid har en elmotor og et batteri, der er kraftigt nok til at drive bilen på ren strøm over kortere afstande. Det har en markant effekt på brændstofforbruget, især i bytrafik.

– Vi har udviklet og introduceret hybridbiler i 24 år, og vi synes, det gør en forskel,” siger Hanley.

Toyota sælger selv biler med 48-volt-systemer. Men de har bevidst valgt ikke at kalde dem for milde hybrider, siger salgschefen.

– Vi tæller ikke 48-volt-batterier som hybridbiler. Det gør vi for at være helt klare i mæglet. De biler er slet ikke hybrider..


Forvirringen omkring de forskellige hybrid-typer er et stort problem for forbrugerne.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, afslører en gigantisk EU-database, at en anden type hybrid, plug-in hybriden, i den virkelige verden bruger næsten 300 procent mere brændstof end det officielle tal. Det skyldes, at mange ejere ikke oplader dem.

Vil du se flere bilnyheder fra Boosted.dk? Tilføj Boosted.dk som foretrukken kilde herunder:
Tilføj som foretrukken kilde på Google
Annonce
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen var journalist på Boosted.dk indtil 2025. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]
Annonce-link:
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Annonce for Auto Show

Bilnyheder

Annonce
Hot Wheels Stunt Show

Bilbranchen

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Har du læst?