Annonce

Toyota solgte flere brintbiler end Supra i 2024

2024 var ikke noget jubelår for den BMW-udviklede Toyota Supra. Faktisk solgte japanerne flere eksemplarer af brintbilen Mirai i Europa.

Toyota solgte flere brintbiler end Supra-modeller i Europa i løbet af 2024. Det selvom brintbilen kun sælge i meget få lande – herunder Danmark – og infrastrukturen er nærmest ikke-eksisterende.

Eksempelvis blev de sidste brintstationer lukket i Danmark allerede i september 2023. Nye EU-regler kan dog tvinge stationerne op i gear igen. Læs mere om det her.

Mirai, der er en brintdrevet sedan, solgte Toyota helt præcist i 533 eksemplarer af fordelt rundt om i Europa. Til sammenligning blev der kun solgt 442 Supra i løbet af hele 2024. Og i år forsvinder modellen helt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mirais relative succes skal ifølge Motor1 tilskrives en popularitet blandt taxavognmænd. Brintbilen har da også kørt som taxa herhjemme. Men disse forsvandt sammen med brintstationerne.

Stationerne er da også bilens absolut største udfordring. Mens de er forsvundet helt herhjemme, er der nu færre end 200 steder, brintbil-ejere kan tanke i hele Europa. Sådan så det i hvert fald ud ved en optælling sidste sommer.

Tyskland har med 86 tankmuligheder det største antal brintstationer inden for EU. Mens der i Frankrig er 27 og Holland halter efter med 24.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At Supraen alligevel ikke kan vippe Mirai af pinden salgsmæssigt, kan hænge sammen med bilens enormt høje pris flere steder i Europa.

Herhjemme koster bilen eksempelvis over en million kroner med den BMW-udviklede rækkesekser. Til sammenligning kan den samme bil fås i USA for bare 330.000 kroner. Eller det samme som en veludstyret elbil i Danmark.

Selvom både Supra og søsterbilen BMW Z4 nærmer sig pensionsalderen, slipper hverken japanerne eller tyskerne hinanden. De to bilmærker har i stedet udvidet samarbejdet, så det kaster BMW’s første, serieproducerede brintbil af sig i 2028.

Mere efter videoen

Toyota har da også allerede bekræftet, Supra får en efterfølger. Det er omvendt uvist, om samarbejdet med BMW også udvides den vej rundt.

En anden sportsvogn fra Toyota, GR86, forsvandt fra det europæiske marked sidste år. Officielt på grund af nye cybersikkerheds-regler som bilen ikke kan leve op til. Derfor stoppede salget i maj måned.

Før den blev taget af markedet, nåede GR86 at blive solgt i 920 eksemplarer. GR Yaris klarede sig bedre med et salg på 5.624 biler.

Toyotas samlede salg i Europa steg med 3 procent til 1.128.948 biler i 2024. Lexus, Toyotas luksusmærke, oplevede en stigning på hele 20 procent til 88.184 biler. Tilsammen solgte de to mærker 1.217.132 køretøjer, hvilket er en rekord for Toyota i Europa.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er uddannet journalist og har skrevet professionelt om biler i over 11 år. Har du en god idé til en artikel? Så skriv til [email protected]
Responsiv Iframe
Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Flere populære artikler