Topchef Andrea Carlucci erkender, at Toyota Corolla Cross er for kedelig til Europa. Et design, der ikke rammer plet, har sendt salgstallene markant ned.
Toyota indrømmer nu en fejl.
Bilmærkets europæiske marketingschef, Andrea Carlucci, erkender, at designet på Toyota Corolla Cross ikke er tilpasset det europæiske marked.
Konsekvensen er da heller ikke til at tage fejl af. Salget er gået tilbage med hele 14 procent i de første måneder af 2025. Der blev kun solgt 11.259 eksemplarer af bilen i hele Europa i den periode.
Det placerer bilen som den 25. mest solgte kompakte model i Europa. Et skuffende resultat for en bil med det kendte Corolla-navn.
Til sammenligning har Toyota stor succes med den mere dristigt designede C-HR. I samme periode solgte C-HR hele 41.950 eksemplarer. Det er en stigning på 9,6 procent.
Andrea Carlucci lægger ikke skjul på problemet. Han anerkender åbent, at bilens design er en afgørende faktor for de svigtende salgstal.
Et globalt design som Europa ikke gider
– Vi har ikke den perfekte Corolla Cross til Europa, i den forstand at det er en global model, siger Andrea Carlucci til Auto News.
Han er chef for produktstrategi og marketing hos Toyota Europe. Hans indrømmelse er en klar melding om, at en ny strategi er nødvendig.
Problemet er, at bilen er udviklet til at skulle fungere på mange markeder samtidigt. Det har resulteret i et kompromis, som de europæiske bilkøbere ikke har taget til sig.
– Bilerne skal være det, europæerne vil have, ikke en blanding af hvad amerikanske og japanske købere vil have, siger Carlucci.
Fremtiden for Toyota Corolla Cross i Europa
Toyota har dog allerede en løsning klar til fremtidige modeller. Den hedder TNGA-platformen. Det er den tekniske base, som bilen er bygget på.
– Pointen er, at Toyota udvikler TNGA-platformen for at give regionerne mulighed for at udvikle forskellige overdele (karosserier), forklarer Carlucci.
Det betyder, at Toyota i fremtiden nemmere kan give europærerne andre udgaver af ellers kendte biler.
Den nuværende model Corolla Cross har været på markedet i fem år. En ny generation kan derfor forventes inden for et par år.
Men om Toyota benytter den mulighed til at rette op på mærkets egen fejl, melder historien ikke noget om.
En ting er japanerne dog klar over. En anden model og meget mere potent model skal der i hvert fald ikke gå 21 år, før europæerne ser igen. Læs mere om det her.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]