Toyota: Hybridmotoren kan blive sportsvognens redning

Toyotas salgsdirektør Sean Hanley siger, at hybridteknologien kan redde hele sportsvognsmarkedet. Det kan betyde et comeback til ikoniske modeller som Celica og MR2.

Annonce

Ifølge en topchef hos Toyota er hybridmotoren den eneste måde, hvorpå man kan redde den klassiske, 2-dørs sportsvogn fra at uddø.

Den strategi åbner omvendt døren for, at ikoniske modeller kan gøre comeback i en moderne, elektrificeret form.

I hvert fald står muligheden på klem i en verden, hvor stadig flere bilmærker opgiver idéen om kun at bygge elbiler fra 2035.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mens mange konkurrenter satser alt på rene elbiler, har Toyota længe været tøvende med at lancere en fuldt elektrisk sportsvogn.

Nu forklarer en af Toyotas topchefer hvorfor.

Det sker i et interview med det australske medie Drive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direktør: Entusiaster er ikke klar til el-sportsvogne

Det er Sean Hanley, der er vicepræsident for salg og marketing hos Toyota i Australien, som løfter sløret for strategien.

Han mener, at bilentusiaster endnu ikke er klar til at omfavne den rene elbil i sportsvogns-segmentet.

– I dag er det stadig benzinmotorerne, der tiltrækker sportsvognsejere, siger han.

Læs videre efter annoncerne

Han forklarer, at entusiaster har brug for “tid til at værdsætte” hybridløsninger i sportsvogne.

På det danske marked, hvor elektrificering hurtigt er ved at blive standarden, kan en hybrid-sportsvogn fra Lexus måske være en dødfødt tanke.

Særligt fordi visse hybridbiler, som Boosted også har kunnet fortælle, står til at blive kvalt i afgifter allerede fra nytår.

Toyota har allerede testet hybridteknologi i forskellige racerserier verden over for at bevise teknologiens potentiale.

Rygte: Hybrid kan betyde comeback til Celica og MR2

Mere efter annoncen

Den nye hybrid-strategi kan ifølge rygter betyde et gensyn med nogle af Toyotas mest legendariske modelnavne.

Modeller som Celica og MR-2 kan potentielt vende tilbage i en moderne form med hybrid-drift.

Det vil gøre det muligt for bilerne at leve op til EU’s stadig strengere emissionskrav.

Toyota arbejder i øjeblikket på en ny, turboladet 2-liters motor. Den er blevet testet i en GR Yaris-prototype med centermotor.

Mere efter annoncen

Samtidig forbereder luksusmærket Lexus sig på at lancere en ny topmodel, LFR, som menes at være en V8-baseret hybrid.

Sean Hanley forsikrer desuden, at traditionelle benzinmotorer og manuelle gearkasser ikke er på vej til at forsvinde fra Toyota.

Toyotas strategi om at holde fast i forbrændingsmotoren er ikke enestående.

Som Boosted for nylig kunne fortælle, har et bestyrelsesmedlem hos BMW slået fast med syvtommersøm, at forbrændingsmotoren “aldrig vil forsvinde. Aldrig.”

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Motorsport

Annonce

Populære

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder