Toyota bygger fremtidsby ved Mount Fuji – med dansk arkitekt i spidsen

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels står bag Woven City ved foden af Mount Fuji, hvor Toyota tester selvkørende biler, digital teknologi og mobilitetsløsninger.

Annonce

Toyota indvier nu Woven City, som er en intelligent by ved foden af Japans berømte bjerg Mount Fuji.

Byen er designet af den danske arkitekt Bjarke Ingels og skal fungere som et levende laboratorium for fremtidens mobilitet.

Visionen blev første gang præsenteret i 2020 på CES-messen i Las Vegas af Toyotas daværende topchef Akio Toyoda, der stod på scenen sammen med Bjarke Ingels. Fem år senere er visionen blevet til virkelighed, og de første beboere flytter nu ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Toyota bygger fremtidsby ved Mount Fuji – med dansk arkitekt i spidsen
Credit: Toyota

Dansk design i japansk Toyota-fremtidsby

Woven City er opført helt fra bunden og bygger på Ingels’ idé om et vævet netværk af veje og stier.

Byen har fire vejtyper: En til fodgængere, en til små køretøjer, en til biler og en underjordisk vej til teknologiske test uden påvirkning fra vejr og vind.

Den unikke struktur skal give plads til både traditionelle transportformer og fremtidens selvkørende løsninger. Toyota ser projektet som et centralt skridt i koncernens transformation fra bilproducent til mobilitetsudvikler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Innovation og borgere i samspil

De første beboere består af forskere, iværksættere og startups, der får mulighed for at udvikle og teste nye teknologier i byen.

Toyota kalder det ”Kakezan” – et japansk udtryk for at forene idéer, hvor innovation og samfundsværdi skabes sammen.

Samtidig flytter almindelige borgere ind som såkaldte ”vævere”. De skal afprøve teknologien i hverdagen og give feedback, så byens udvikling sker i tæt samspil mellem ingeniører og beboere.

Toyota bygger fremtidsby ved Mount Fuji – med dansk arkitekt i spidsen
Credit: Toyota

Akio Toyoda: En lysere fremtid

Ved indvielsen understregede Toyotas bestyrelsesformand Akio Toyoda vigtigheden af samarbejde:

“Vi sætter gang i Kakezan her i Woven City. Ingen virksomhed kan skabe meningsfuld Kakezan alene. Det kræver mindst to. Så lad os samle vores kræfter – og med dem vores smil. Med masser af smil kan vi virkelig væve en lysere fremtid sammen,” sagde han.

Toyota forventer, at omkring 300 personer flytter ind i løbet af de kommende uger, mens offentligheden får adgang til byen fra foråret 2026.


Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er ansvarshavende redaktør og medejer af Boosted.dk. Han er en erfaren motorjournalist med mere end 20 år i bilbranchen, hvor han har skrevet om nye biler, bilindustrien og bilmarkedets udvikling for førende dagblade og magasiner.

Opvokset i den lille by Asnæs i Odsherred, hvor interessen for biler blev grundlagt tidligt, da hans far var Volvo-forhandler. I dag bor Kasper i Roskilde med sin kone og deres to store børn. I indkørslen står der både en nyere Mercedes GLA, en ældre Volvo C70 og en Porsche 911 C4S.

Mail: [email protected]
Annonceindhold

Nyeste artikler

Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet