EU er godt nok på vej med et forbud mod benzin- og diesel i alle nye firmabiler. Men det betyder ikke at brændstoffet er forbudt. I hvert fald ikke endnu, skriver Top Gear.
Du kan også tanke benzin eller diesel på din bil i morgen og næste år.
EU’s kommende CO2-kvote-regler, gør det meget dyrere. Men det bliver at ikke forbudt at tanke hverken diesel eller benzin. I hvert fald ikke endnu.
Det skriver den hollandske udgave af Top Gear.
Som mediet rigtig nok påpeger, ser det lige nu ud, til at nye benzin- og dieselbiler bliver forbudt om bare 10 år. I 2035 må nye biler i EU nemlig ikke udlede CO2.
Og det. For som Boosted har fortalt, fik pres fra Tyskland og seks øvrige EU-lande, EU-kommissionen til at indgå et kompromis, der tillader syntetisk brændstof.
Undtagelsen betyder, at forbrændingsmotoren faktisk er tilladt efter 2035. Også i nye biler. De nye biler må bare ikke kunne køre på andet end den syntetiske benzin eller diesel.
LÆS OGSÅ: Tesla 3-dobler prisen på strøm til elbiler – “Latterligt”
Desuden skal brændstoffet laves på en måde, EU betragter som CO2-neutral. Det freder dog på ingen måder diesel- eller benzinbilerne.
Herhjemme er der indført flere miljøzoner, som allerede på nuværende tidspunkt forviser de ældste dieselbiler fra visse veje.
Samtidig har alle byer i hele Danmark fået lov til at indføre nulemissionszoner, hvor intet andet end elbiler må køre rundt.
Det bliver altså i det hele taget sværere at bevæge sig rundt i andet end elbiler. I hvert fald på sigt, hvis udviklingen mod forbrændingsmotoren fortsætter, som den har gjort indtil nu.
Desuden har EU planer om at forbyde op mod 60 procent af alle nye biler, som produceres inden for unionens medlemslande. Det er nemlig så stor en procentdel af markedet, der aftages og sælges til virksomhederne.
Men dem – altså virksomhederne – vil EU forbyde at vælge andet end elbiler. Allerede nu møder forslaget dog kraftig modstand.
Især fra tyske politikere som direkte har bedt kommissionsformand Ursula von Der Leyen krølle forslaget helt sammen.


