Annonce:

To bilnørder bag drømmenes holdeplads: Klassikermarkedet træder pedalen i bund

På under et år er Klassikermarkedet.dk blevet den online markedsplads med flest klassiske biler til salg i Danmark. Derfor skiftes nu op i gear med nyt selskab og en velkendt person med bag rattet.

Efter at have været i ‘rugekasse’ i Michael Degns selskab CarsAhead i et års tid, er www.klassikermarkedet.dk nu flyvefærdig og etableres i sit eget aktieselskab: Klassikermarkedet A/S. Det nye selskab ejes fremadrettet af Michael Degn med 70% samt Steen Hansen med 30%. Steen kender vi særdeles godt her på Boosted-redaktionen, da han var art director, dengang vi udgav magasinet på tryk.

”Jeg har haft et mål om at få Steen med i ejerkredsen, da han besidder nogle kompetencer, som vi får brug for i den videre udvikling. Udover at Steen er med i back-end drift, vedligehold og udvikling af Klassikermarkedet, har han desuden et stort indblik i online annoncering og SEO optimering. Og her kommer jeg til kort”, smiler Michael Degn.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:

Artiklen fortsætter her:

Starten på det nye selskab falder sammen med indgåelsen af nye spændende samarbejder og en udvidelse af det eksisterende netværk både med velkendte medier, branchenetværk og forhandlere.

Klassikermarkedet.dk
Der er over 2.200 spændende annoncer på Klassikermarkedet.dk

”Vi analyserede markedet for køb og salg af klassiske biler og konstaterede, at der manglede en platform for klassiske køretøjer. De store giganter koncentrerer sig om nyere biler, og her drukner de klassiske biler desværre i mængden af hverdagskøretøjer. Var man interesseret i en klassisk bil, skulle man besøge 6-8 forskellige hjemmesider for at se, hvad der var til salg. Det problem satte vi os for at løse, og man må sige, at vi havde ret i interessen for en samlet portal! På under et år er www.klassikermarkedet.dk blevet den online markedsplads med flest klassiske biler til salg i Danmark. Af samme grund er tiden nu også kommet til at skille Klassikermarkedet ud i et separat selskab og udvide ejerkredsen med henblik på videre udvikling og vækst”, fortæller Michael Degn.

Klassikermarkedet.dk indeholder udover biler også motorcykler, knallerter og brugte reservedele, og den online markedsplads er målrettet alle køretøjer med en alder på over 20 år.

“Vi ønsker at favne alle genrer inden for klassiske køretøjer og tilbyder derfor alt fra sportsvognen til den prisbillige hverdagsklassiker. Herudover er der både amerikanske, japanske og europæiske biler og motorcykler – eller måske nogen drømmer om at få en Puch Monza knallert fra sin ungdom eller står og mangler en unik reservedel til at færdiggøre et mangeårigt renoveringsprojekt. Passionen for klassiske køretøjer har mange ansigter, og vi ønsker at være der for dem alle”, forklarer Steen Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncerne:


Artiklen fortsætter her:

Nøgletal for Klassikermarkedet.dk:
– Mere end 2.200 annoncer
– 132 aktive forhandlere
– Mere end 1.400 private har allerede oprettet en brugerprofil på siden
– I 2021 har Klassikermarkedets læsere tilbagelagt over 3 millioner annoncevisninger

Klassikermarkedet.dk
Michael Degn og Steen Hansen fra Klassikermarkedet.dk

Annonce:

Kasper Erling
Kasper Erling
Kasper Erling er redaktionschef og medejer af Boosted.dk. Han har skrevet professionelt om biler i over 20 år. Email: ke@boosted.dk
Annonce:

Nyeste artikler

Annonce:

Motorsport

Annonce:
Annonce:

Gratis tjek!

Indtast din nummerplade herunder og se billige bilforsikringer. Det er helt gratis:

Læs også

Husk det nu!

Populære

Skal du med?

Flere populære artikler

Læs også

Altid gratis artikler