Volkswagen overvejer at afhænde det anerkendte designhus Italdesign, der har tegnet alt fra for VW Golf til Lotus Esprit.
Volkswagen-koncernen står over for endnu en markant ændring. I hvert fald internt, hvor man overvejer at skille sig af med designhuset Italdesign.
Italdesign har spillet en central rolle i designet af ikoniske biler som Volkswagen Golf Mk.1 og Lotus Esprit.
Og selvom designfirmaet har en solid bundlinje med milliarder på bundlinjen, skal ledelsen i Wolfsburg finde endnu flere milliarder i nedskæringer.
Nyheden om et potentielt salg har skabt røre, især blandt bilentusiaster i Italien. Italdesign betragtes som en institution inden for bildesign. Virksomheden blev grundlagt helt tilbage i 1968. Grundlæggerne var de to herre Giorgetto Giugiaro og Aldo Mantovani.
Hovedkvarteret har siden begyndelsen ligget i Moncalieri, en forstad til Torino. Moncalieri er kendt for sit historiske slot.
Fra det slot regerede Italiens første konge, Vittorio Emanuele II.
Italdesign lige siden grundlæggelsen markeret sig med nogle af de mest genkendelige biler i hele industriens historie.
Med Giorgetto Giugiaro i spidsen har italianerne har bidraget til udviklingen af et stort antal bilmodeller.
Deres portefølje inkluderer sportsvogne fra mærker som Lotus og Maserati.
Men også mere mere jordnære bilmærker har nydt godt af Italdesigns ekspertise. VW Golf og Passat er prominente eksempler. Suzuki, Fiat, Lancia og Citroën har også samarbejdet med designhuset. Listen over modeller formgivet af Italdesign er lang.
Krisen hos Volkswagen og Italdesigns rolle
I 2010 blev Italdesign opkøbt af Audi, der i sig selv er en del af VW-koncernen. Siden da har Italdesign fortsat været involveret i designprocesser for koncernens modeller.
– Audi har sagt, at de ønsker at sælge virksomheden og har pålagt Italdesigns ledelse at finde en køber, lyder det fra Gianni Mannori fra fagforeningen FOAM til Reuters.
Volkswagen Group befinder sig i en presset økonomisk situation. Koncernen har meddelt planer om at lukke tre fabrikker i Tyskland inden 2030. Derudover er der varslet fyringer af op mod 30.000 medarbejdere.
Audi, som ejer Italdesign, har allerede lukket sin fabrik i Bruxelles. Det skete uden at finde en køber til fabrikken. Et salg af Italdesign kunne derfor tilføre Volkswagen noget af den kapital, koncernen så desperat leder efter.
Italdesign beskæftiger 1.350 medarbejdere. Sidste år landende virksomheden et overskud på 3,5 milliarder danske kroner.
Potentielle købere og fremtiden for Italdesign
Spekulationer peger på, at flere kinesiske bilproducenter kunne være interesserede i et opkøb.
Kinesiske firmaer råder over betydelig kapital. De er også opsatte på at etablere sig stærkere på det europæiske marked.
Et salg af Italdesign ville markere et nyt kapitel for det italienske designhus. Dets fremtidige ejerskab og retning vil blive fulgt tæt i bilernes verden.
Spørgsmålet er så, om italianerne vil bryde sig om at blive kinesiske. På den anden side har den vel nok nærmeste konkurrent Pininfarina været ejet af indiske Mahindra siden 2015.
Få år forinden – nærmere bestemt i 2012 – havde designhuset mistet sin mest ikoniske kunde i form af Ferrari, der hellere ville tegne sine gadebiler selv. Det er siden sket under navnet Centro Stile Ferrari.
Tak fordi du læste med. Har du set en fejl i artiklen? Så fortæl os det: [email protected]