Tilbagekalder 68.000 biler – olien gør Peugeot brandfarlig

Bilkoncernen Stellantis, der ejer Peugeot-mærket, advarer nu om, at forkert olie på modellen Peugeot 208 kan få bilerne til at brænde op.

Annonce

At hælde den forkerte olie på kan få Peugeot 208 til at brænde op. Risikoen for, at det skulle ske, får nu moderkoncernen Stellantis til at tilbagekalde bilen og søstermodellerne.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Ifølge Stellantis, som AFP citerer, er det ikke motoren i sig selv, der er gal med. I stedet kan der være hældt forkert olie på bilerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En olie, som kan beskadige alt fra krumtapakslen til stemplerne. I værste fald giver det et hul i motorblokken, som kan udløse en brand i motorrummet.

I alt tre modeller fremstillet mellem 2022 og 2024 er omfattet. Udover Peugeot 208 kan bilerne Citroën C3 og Opel Corsa af samme årgang være ramt af samme problem.

Stellantis oplyser, at tilbagekaldelsen i alt rammer 68.000 biler. Koncernen oplyser dog ikke, om der allerede er meldt om tilfælde af brande, som kan relateres til problemet, eller om risikoen er ‘hypotetisk’ og det værst tænkelige scenarie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Har man en bil med problemet, vil man få besked om tilbagekaldelsen. Selv siger Stellantis, at det hele burde kunne løses med et skift af olie og oliefilter.

Det vides ikke, om danske biler er ramt af fejlen. Boosted forsøger at få en kommentar fra Stellantis-importøren i Danmark, Wismo Group.

Importøren har dog ifølge TV Midtvest tilbagekaldt 557 biler herhjemme.

Læs videre efter annoncerne

I Sverige oplyser selv samme importør, at man har tilbagekaldt 470 biler. Størstedelen af bilerne – 443 styk for at være præcis – er Citroën C3, mens 18 er Peugeot 208 og 12 er Opel Corsa.

Flere artikler efter annoncen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen
Bjørn S. Nielsen er journalist på Boosted.dk og har været en del af redaktionen i snart 12 år. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2020 og arbejder med nyheder, baggrund og analyser om biler og bilbranchen.

Bjørn bor på Fyn nær Odense og er kendt på redaktionen for sin store viden om bilernes historie. Han er vokset op med en forkærlighed for BMW, men drømmer også om en Audi A8 D3 i lang udgave med W12-motor. I hverdagen kører han – naturligvis – BMW.

Mail: [email protected]

Annonceindhold
Annonce


Annonce

Annonce

Nyeste artikler

Annonce

Bilbranchen

Annonce

Flere bilnyheder

Annonce

Annonce for TurboDK Shop

Annonce

Annonce for Klassikermarkedet

Læs flere nyheder om biler