Der er problemer i rigmands-paradiset på hjul Rolls-Royce. Helt konkret er der 1.300 ens problemer, der nu skal lappes med… ja, tape.
Rolls-Royce Motor Cars bygger nogle af verdens dyreste biler. Men det er ikke altid, at englænderne, der er ejet af BMW, kommer op med verdens dyreste løsninger.
I hvert fald ikke når det gælder tilbagekaldelser. Mærket har således tilbagekaldt 1.300 eksemplarer af modellen “Ghost”, fordi man frygter, at glasset i kombi-instrumentet kan splintre.
I forbindelse med en højhastigheds crashtest i 2020 fandt Rolls-Royce nemlig ud af, at det godt kan ske.
Fejlen var dog ikke til fare for hverken føreren eller bilernes øvrige passagere, og derfor blev det ikke til nogen tilbagekaldelse.
LÆS OGSÅ: Professorer vil have nyt forbud: “Ingen bil må kunne køre over 40 km/t i Danmark”
I mellemtiden har Rolls-Royce ændret måden, man bygger Ghost-modellen på. Ændringen trådte i kraft i december sidste år. Og har siden betydet at bilmærket lægger et dobbeltlag af glas henover over kombiinstrumentet. Før var det bare ét lag.
Bilerne med et lag glas skal nu en tur på værksted for at få lagt en beskyttede ‘coating’ henover glasset. Lappeløsningen skal forhindre glasspilinter i at ramme nogen i tilfælde af et uheld.
En ny Rolls-Royce koster i øvrigt 350.000 euro svarende til 2,6 mio. kr. Altså før den skyhøje danske registreringsafgift kommer ind i billedet.