Den tidligere Top Gear-vært James May nægter at sige undskyld for at være en “gammel, hvid mand”. I et nyt interview med The Telegraph går han til modangreb.
Efter det endegyldige exit fra Top Gear og The Grand Tour, langer den 62-årige TV-vært James May nu ud efter sine kritikere.
Han nægter pure at sige undskyld for at være en “gammel, hvid mand”.
Det fortæller han kommer i et stort interview med den britiske avis The Telegraph.
Her forsøger James May at gøre op med det, han opfatter som et forsøg på at affeje ham, fordi han er “bleg, mand og bedaget”.
Udmeldingen kommer i kølvandet på en anden nylig kontrovers.
Her kaldte han den store mængde Pride-flag for “autoritær”, hvilket skabte stor debat på de sociale medier.
Undskylder ikke for at være en gammel, hvid mand
I det nye interview anerkender James May, at hvide mænd historisk set har været roden til mange problemer.
– Man ser folk sige, at hvide mænd er roden til alle problemer, og jeg er sikker på, vi har været roden til mange af dem, siger han.
Men han afviser at tage et personligt ansvar.
– Men jeg føler mig bestemt ikke forpligtet til at gå rundt og undskylde for at være en gammel, hvid mand, for jeg kan betjene en gevindskære-drejebænk, og det kan de fleste mennesker ikke.
Han tilføjer, at de egenskaber, der “tidligere blev anset for at være grundlæggende mandighed, bliver gjort til grin.”
Efter 21 år er det slut med Clarkson og Hammond
James Mays nye, åbenhjertige stil kommer i en tid, hvor en æra er slut for ham og hans medværter.
I juli 2024 blev det afsløret, at det 21 år lange TV-partnerskab mellem Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May er endegyldigt forbi.
Den allersidste episode af The Grand Tour er allerede blevet filmet i Zimbabwe. Den vil markere trioens sidste optræden sammen.
Trioen forlod BBC’s Top Gear i 2015, efter Jeremy Clarkson blev fyret for at have slået en producer.
De skiftede herefter til Amazon Prime Video for at lave The Grand Tour i en aftale, der gjorde dem til nogle af verdens bedst betalte TV-værter.
Den endelige afslutning på Clarkson, Hammond og Mays parløb er en historie, som Boosted har fulgt tæt.
Men der er faktisk lidt mere til Grand Tour-historien. For – tro det eller ej – så er programmet, som Boosted flere gange har kunnet fortælle, ikke helt død endnu.


