Første test – GR86 er årets sjoveste bilnyhed

Foto: Toyota

Mens elbilerne er ved at overtage scenen, serverer Toyota en godbid til fans af den klassiske baghjulstrukne coupé, der drikker benzin og elsker at køre, GR86!

Elbilsentusiaster kan glæde sig over en tsunami af månedlige nyheder, men det er svært at holde humøret højt, hvis man elsker en simpel sportsvogn, der trækker på baghjulene, skal fodres med benzin og betjenes med en gearstang og en koblingspedal, skriver Bil Magasinet.

Det vakte derfor stor glæde på den bagstræberiske del af redaktionen, da vi hørte at Toyota igen fik en 2+2 sportscoupé i modelprogramet. Den tager over, hvor den sjove GT86 slap for et par år siden og hedder GR 86. GR står for Gazoo Racing, motorsportsafdelingen, som har udviklet bilen i samarbejde med Subaru. Vi har kørt en tidlig forseriebil på en regnvåd bane udenfor Barcelona og kan ikke få armene ned.



GR 86 ligner en troværdig lillebror til GR Supra
Vi render ind i forgængeren GT86 på parkeringspladsen foran Parcmotor-banen udenfor Barcelona. Den ser pludselig ret gammeldags og kantet ud ved siden af den nye GR 86, der er 5 mm lavere og har fået et mere muskuløst karrosseri.

LÆS OGSÅ: TOYOTA GR 86 SKIFTER NAVN.. TIL GR86

Med sin spidse snude, de nye LED-forlygter med L-formet grafik og den kække anderumpe bagtil ligner en troværdig lillebror til GR Supra, som sammen med GR Yaris udgør Toyota’s lille familie af sportsmodeller.

Bygger videre på alt det fede fra GT86
Selvom designet er helt nyt, så har Gazoo Racing ikke pillet ved den grundlæggende formel på en allerede sjov og involverende bil. GR86 har stadig en omdrejningsvillig boxermotor liggende lavt ude foran. Den leverer varen ved hjælp af mange omdrejninger i stedet for turboladning, men den har fået større slagvolumen og flere heste.

Kræfterne sendes stadig til baghjulene og du skal selv skifte gear med præcis manuel gearkasse, der er blevet forstærket og forfinet, så du kan lave hurtigere nedgearinger. Du kan stadig få automatgear til modellen, men tro os – du vil selv helst røre i gryden.

Større brug af højstyrkestål og aluminium i karrosseriet og diverse forstærkninger har gjort GR86 50 pct. stivere. Det gør styreegenskaberne endnu skarpere.

GR 86 er allerede på markedet i USA, men lander først i Danmark til sommer. I øjeblikket er Toyota ved at fintune motoren til europæiske emissionsstandarder, der kræver installation af partikelfilter. Derfor er bilen stadig under udvikling og iført camouflage.

Rammer 100 km/t på 6,3 sekunder.
Det var god underholdning at prygle den gamle 2,0 liters boxermotor med 200 hk i den gamle GT86, men den kunne snildt bruge nogle flere kræfter. Dem får du fra den nye 2,4 liters boxermotor med 234 hk, der kapper over et sekund af sprinten til 100 km/t.

Drejningsmomentet er samtidig boostet med 45 Nm til 250 Nm, som leveres i mellemområdet i stedet for i toppen af omdrejningskalaen. Det betyder, at GR 86 føles markant mere livlig fra første speedertråd, men også mere afslappende at køre, når du ikke hele tiden skal piske motoren, før den lægger sig i selen.

Klik ‘NÆSTE SIDE’ for at læse videre