Boosted.dkBoosted Magazine

Hvis det står til elselskaberne, skal deres kunder forbydes at oplade deres elbiler om aftenen. Opfordringen gør ikke overraskende bilisterne vrede.

Hollænderne skal hjælpe til med at reducere belastningen på deres eget elnet.

Og hvis det står til de nationale elselskaber skal det ske gennnem tvang. Bilisterne skal ganske enkelt forbydes at lade op i aftentimerne.

Hvor hollænderne – og for den sags skyld danskerne – nok ikke kan undgå at lave aftensmad eller vaske tøj i de timer, hvor strømmen er dyrest, fordi fleste bruger den, kan elbilen godt undværes.

– At lave aftensmad mellem klokken fire og ni eller vaske tøj, det kan man måske ikke undgå. Men med en bil er man meget mere fleksibel, siger Rutger de Croon fra sammenslutningen af de hollandske elselskaber ElaadNL til AD.

Lige nu kører hollænderne rundt i to millioner elbiler. Det tal forventes at være vokset til mindst otte millioner inden for få år. Og det er ikkke sikkert, landets elnet kan holde til den slags.

I Danmark er vi nogenlunde på forkant med det problem, hollænderne har. Selvom det ikke er forbudt at lade elbilen om mellem eksempelvis kl. 16 og 21, er det belagt med de absolut højeste såkaldte nettariffer at bruge strøm på de tidspunkter.

Herhjemme er der tre nettarif-zoner. Den laveste prise er mellem 00:00 og 06:00, det bliver lidt dyrere mellem 06:00 og 17:00, mens det er absolut dyrest resten af døgnet.

Men i Holland vil man altså gå endnu længere end bare at gøre strømmen dyrere. Hos FDM advarer man da også, om at elnettet i Danmark riskerer at lide overbelastning.

Det er på grund af elbilerne, men det er nu ikke, fordi elbil-ejerne bruger strøm, det er den måde, strømmen bliver leveret på. Hurtigere ladestandere i det offentlige rum presser nemlig også elnettets kapacitet.

Men som Boosted også har kunnet fortælle, er meget hurtigere ladestandere på vej. BYD vil eksempelvis etablere et netværk af 1.500 kW-ladere i hele Europa. Men det bliver ekstremt dyrt. Også for bilisterne.

I Tyskland kan bøden for at køre for langsomt på eksempelvis Autobahn være fire gange højere end det at gøre for hurtigt samme sted. Bøden giver dog mening.

Det kommer som et chok for mange bilister.

Men i Tyskland kan det være op 4 gange dyrere at køre for langsomt end for hurtigt på landets veje. Eksempelvis på Autobahn.

En mindre fartoverskridelse på op til 10 kilometer i timen uden for byerne koster 150 kroner i bøde. Men hvis en bilist samtidig blokerer det hurtige venstrespor, stiger regningen markant.

En unødig blokering udløser en kontant bøde på cirka 600 kroner. Det er fire gange så dyrt som at træde en smule for hårdt på speederen.

Udover den økonomiske lussing udløser forseelsen også en straf, der svarer til et klip i kørekortet efter danske regler. Det fremgår af de officielle tyske regler på området.

Mange tror fejlagtigt, at lav fart altid er ensbetydende med sikker kørsel på motorvejen. Det tyske politi betragter dog de langsomme biler som en direkte fare for trafiksikkerheden.

Blokering af venstre spor er direkte ulovligt

Der er ingen generel minimumshastighed for almindelige personbiler på den tyske autobahn. Færdselsloven slår dog fast, at ingen må køre så langsomt, at de hindrer andre i at komme frem.

I hvert fald ikke uden gyldig grund.

Hvis man blot triller afsted i højre spor uden at genere nogen, koster det en mindre bøde på 150 kroner. Men så snart man trækker ud til venstre og spærrer, klapper fælden for alvor.

Herhjemme i Danmark findes der lignende regler for den type adfærd, men straffen er skruet helt anderledes sammen. Der findes heller ikke en fastsat minimumshastighed for personbiler på motorvejene.

Færdselsloven herhjemme foreskriver dog præcis samme princip om at udvise hensyn over for de medbilister, man deler vejen med. Man må ikke køre unødigt langsomt eller bremse pludseligt uden grund.

På den anden side er det et lovkrav, at et køretøj på en dansk motorvej som minium skal kunne køre 50 km/t. Hastigheden skal dog ikke nødvendigvis op på 50 km/t.

Reglen udelukker effektivt langsomme traktorer og alle typer af knallerter.

Glemmer du højre, koster det 1.000 kroner

Dertil kommer den velkendte regel om altid at holde til højre, så snart en overhaling er afsluttet.

Mange danskere glemmer at trække ind igen, hvilket skaber unødige køer og farlige situationer. At ignorere reglen om at holde til højre koster i dag en fast bøde på 1.000 kroner herhjemme.

Der findes dog andre steder, hvor det eksempelvis er gjort ulovligt at blinke i en rundkørsel. Argumentet er, at det skaber mere forvirring, end det gavner andre i trafikken.

I 16 år har et hav af amerikanerbiler kunnet holde i fred, når der var biltræf. Men det sluttede brat sidste år, hvor kommunens p-vagter fik besked på at uddele afgifter.

I 16 år har det været amerikanerbiler så langt øjet rækker i den svenske by Hallstahammar.

Det kan dog snart være slut. Sidste år blev træffets deltagere nemlig mødt af byde af p-afgifter fra kommunale p-vagter, der var blevet bedt om at rykke ud på det græsareal, hvor bilerne holder en gang om året.

Det skriver lokalpolitikeren Rolf Lindström (M) i et debatindlæg.

Lindström mener, det hele er en hetz. Og at den kommer fra mljøpartiet De Grønne. Her nægter man dog at have noget som helst med kommunens beslutning om at sende p-vagter ud til træffet.

Tværtimod hævner De Grønne, at man har diskuteret problematikken med de mange p-afgifter i byrådet.

Det ændrer bare ikke på, at flere svenske begivenheder med bilen i centrum de seneste år har blevet lagt ned af en afgiftsregn over gæsterne.

Det skete bl.a. som Boosted kunne fortælle også i forbindelse med Custom Motor Show i Jönköping. Her er de omkringliggende forretninger nemlig godt trætte af gæsterne.

Derfor skruede man i påsken 2025 p-afgiften op til mere end 2.000 kroner i timen.

Lige ovre på den anden side af Øresund skal bilisterne tackle noget af et trafikos den kommende tid. I 14 dage lukkes en motorvej helt, fordi en bro skal sprænges.

Først meldte Østrig ud, at visse bilister skal holde sig fra visse veje for at undgå bøder. Så fortalte Holland, at man vil give bilister point for at undgå motorvejen.

Og nu stempler Sverige ind i sommerens trafikaos.

På E22 mellem Lund Södra og Lund Norra i byen Lund i det sydlige Sverige bliver motorvejen nemlig lukket helt af i 14 dage af august. Helt præcis mellem fredag 14. august og fredag 28. august.

Formålet? Ikke småting som huller i vejen i hvert fald. I stedet skal et større projekt øge både sikkerheden og kapaciteten på strækningen. En bro skal sprænges helt væk, en anden skal løftes og en tredje bro skal bygges for at forbinde en ny tilkørsel med resten af motorvejsnettet.

Myndighederne regner selv med store forsinkelser i trafikken i løbet af de 14 dage. Og det er ikke kun bilister, der skal forberede sig på længere rejsetid. Både gående og cyklister, der passerer under E22, skal flere steder finde andre veje, fordi der spærres helt af.

Trafikverket, der svarer til Vejdirekoratet herhjemme, har desuden fortalt, at det ikke er slut med de trafikale problemer, når arbejdet efter planen er udført i de sidste dage af august.

I lang tid efter det store ryk på de 14 dage vil vejarbejde langsruten betyder, at hastigheden på strækningen er sat markant ned. Det rammer også danskere, der har planer om en tur til Sverige i sommerferien.

Herhjemme er sommeren også højsæson for vejarbejde. Alene det at lægge ny asfalt på E20 Vestmotorvejen tager tre uger fra torsdag 13. august, meddeler Vejdirektoratet.

Mens næsten 7 procent af de unge i Danmark står uden job, er udfordringen endnu større i Sverige, hvor 6 ud af 10 unge ikke har kørekort og derfor ikke søger et job.

Normalt vil Danmark gerne sammenligne sig med Sverige. Men en svensk udvikling er der næppe nogen, der ønsker sig hentet over Øresundsbroen.

Ifølge en ny opgørelse fra Q8 står 6 ud af 10 unge, der søger job i Sverige, nemlig helt uden kørekort. Det skal sammenholdes med, at halvdelen af de job, de unge kan søge, kræver et kørekort.

Samtidig siger 7 ud af 10 unge, at de har opgivet at søge et job, fordi stillingen krævede, at de har et kørekort. Sverige har da også en af de absolut højeste arbejdsløshedsprocenter blandt unge i øjeblikket.

Godt 126.000 unge svenskere står uden for arbejdsmarkedet. Til sammenligning er det samme tilfældet for 45.000 unge i Danmark. Det er 12,9 procent.

Hvilket dog stadig er et godt stykke under de 15,1 procent, som er gennemsnittet i hele EU.

– Kørekort er blevet et arbejdsmarkedsproblem.

For mange unge handler det i praksis om, hvorvidt de kan søge et job eller ej. Det risikerer at udelukke unge fra arbejdsmarkedet, siger Karin Eriksson , administrerende direktør for OKQ8 i Sverige, i en pressemeddelelse.

Herhjemme er det dog næppe kørekortet, der står i vejen for de unges jobmuligheder. Faktisk viser tal fra Rigspolitiet, at hver tredje 17-årige har taget kørekort, siden den slags blev muligt i 2017.

Det er især i Midt- og Vestjylland, at det er populært blandt de unge at få kørekort. Og siden det blev lovligt for de 17-årige at køre uden ledsager i timerne mellem 05:00 og 20:00, er det at få kørekort kun blevet endnu mere populært herhjemme.

Det ændrer bare ikke på, at svenskerne – altså lige ovre på den anden side af Øresund – går i baglås, når arbejdsmarkedet kræver kørekort.

25 steder i Tyskland har Greenpeace sat ulovlige klistermærker på farttavler. I protest over den tilladte hastighed nægter miljøorganisationen at fjerne dem igen.

De må ikke nærmer sig eller manipulere med skiltningen.

Alligevel har miljøorganisationen Greenpeace 25 steder i Tyskland manipuleret med en række farttavlerne på motorveje, så en forkert og lavere hastighed fremstår som det eneste tilladte.

Ifølge Top Gear nægter aktivisterne bag den ulovlig aktion at fjerne de mindst lige så ulovlige klistermærker og tildækninger af farttavlerne igen.

Den opgave, siger Greenpeace, må politiet tage sig af.

Helt konkret har aktivisterne dækkede 25 skilte på motorvej A4 nær Aachen til ulovligt. På steder, hvor bilisterne lovligt må køre 130 km/t, har aktivisterne ulovligt sat hastighed ned til 100 km/t.

Det sker angiveligt, fordi Greenpeace er vred over, at de tyske politikere ikke sænker hastigheden på landets motorvejsnet til netop 100 km/t.

Forbundsregeringen blokerer en gratis, yderst effektiv foranstaltning til at spare brændstof, beskytte klimaet og gøre vejene mere, lyder det fra aktivisterne.

Hvad den ulovlige skiltning får af konsekvenser for organisationen, er uvist. Men skulle en bøde komme på tale, er det ikke første gang, aktivisterne må til lommerne.

I Danmark fik organisationen så sent som i august en bøde på 360.000 kroner for ulovligt at have blokeret for en række russiske tankskibes vej gennem dansk farvand.

Den danske del af organisationen ankede efterfølgende bøden, som man fik af byretten i Svendborg. Ifølge Greenpeace var og er der tale om en ‘grotesk’ stor bøde for en ‘lovlig protest’.

Fagredaktør hos norsk TV2 slagter en række sikkerhedssystemer, som EU forlanger indført i alle fabriksnye biler fra juli 2026. Systemerne virker slet ikke, lyder det.

Björn Eirik Loftås klager over, at nye EU-krav til biler ikke virker efter hensigten i hverdagen.

Den erfarne redaktør hos norsk TV2 advarer i en skarp klumme mod det obligatoriske træthedssystem, som snart rulles ud i alle nye biler i Europa.

Den 1. juli i år rammer et nyt regelsæt fra EU samtlige bilister i medlemslandene – herunder Danmark.

Det drejer sig om det såkaldte ADDW (Advanced Driver Distraction Warning)-system, der via avancerede sensorer i kabinen skal holde et vågent øje med førerens blik.

Hvis computeren registrerer, at man fjerner øjnene fra asfalten i et kort øjeblik, reagerer elektronikken prompte. Bilen udløser med det samme en intens og stressende biplyd for at få bilisten til at holde fokus på vejen.

Systemet fungerer dog utrolig dårligt i praksis, forklarer den norske redaktør i sin krasse kritik.

Hvor følsomt systemet er, svinger helt vildt alt efter bilmærke, og lydene er på ingen måde strømlinede.

– Systemerne fungerer simpelthen ikke efter hensigten. Følsomheden varierer meget fra bil til bil, og advarselslydene er på ingen måde standardiserede.

– Nogle biler laver en lyd, der næsten ikke er hørbar, mens andre skruer ned for lydstyrken på stereoanlægget og advarer med en intensitet, der får dig til at hoppe i sædet, skriver Björn Eirik Loftås.

Euro NCAP er enig i kritikken

En undersøgelse fra det britiske analysebureau Thatcham Research bekræfter de massive problemer med den nye teknologi.

Hele 25 procent af alle bilister slukker aktivt for de irriterende assistenter under kørslen, fordi lydene skaber konstant irritation.

– Så udgør man hurtigt en betydeligt større trafikfare, end hvis man kørte i en bil uden disse førerassistentsystemer, påpeger Loftås.

Den uafhængige crashsikkerhedsorganisation Euro NCAP erklærer sig fuldstændig enig i den hårde kritik af reglerne.

Organisationen vurderer, at systemet er alt for følsomt, når man blot betjener radioen eller klimaanlægget.

De europæiske trafikmyndigheder bør derfor hurtigst muligt give bilproducenterne klare retningslinjer for en simpel deaktivering. En nem løsning med en fysisk knap eller et enkelt tryk på skærmen vil være den mest optimale vej frem.

– Europæiske trafikmyndigheder bør give bilproducenter retningslinjer for, hvordan advarselslydene kan deaktiveres.

– Det bør være så enkelt som muligt. En fysisk knap eller et enkelt tryk på skærmen er optimalt, fortsætter den norske redaktør.

Nissan og Renault indfører smarte hurtigknapper

Nogle bilmnærker som Renault, Fiat og Nissan har heldigvis lyttet til de mange frustrerede meldinger fra forbrugerne.

I en test af den nye elektriske Nissan Micra roser Boosted netop en fysisk trykknap til formålet.

– Her har konkurrenterne noget at lære, lyder den afsluttende konklusion fra Björn Eirik Loftås.

Utilfredsheden med de mange tvungne sikkerhedssystemer deles i høj grad også af de danske bilister.

Boosted-læseren Bjarne Woetmann fortæller således, at han overvejer at skille sig af med sin nyere Suzuki Swift af samme årsag.

Den indbyggede hastighedsadvarsel i hans bil bipper konstant. For det skal advare, lige så snart bilen kører én kilometer i timen for hurtigt.

Systemet er samtidig så kompliceret at deaktivere i menuerne, at det fuldstændig ødelægger glæden bag rattet.

Tyske myndigheder indfører en fast grænse på 120 km/t på flere strækninger i sommervarmen. Overtrædelser udløser øjeblikkeligt kørselsforbud.

Tyskland stopper den frie hastighed på Autobahn på flere populære strækninger for at beskytte ferieglade bilister mod livsfarlige asfaltskader.

Den markante opbremsning i den ellers ubegrænsede fart skyldes en akut og alvorlig sikkerhedsrisiko på de tyske motorveje under sommerens hedebølger.

Det vurderer myndighederne.

Det reelle problem skal ifølge det tyske svar på FDM, ADAC, findes i de gamle og slidte veje, som oprindeligt blev anlagt i løbet af 1980’erne.

Når den ekstreme sommervarme for alvor rammer asfalten, begynder de massive plader af beton under overfladen at udvide sig voldsomt under overfladen.

Hvis det indre pres i underlaget bliver alt for stort, presses pladerne pludselig opad gennem asfalt med voldsom kraft. Det kan få vejbanerne til at slå revner.

At ramme en af de opståede betonforhindringer med høj fart udgør en ekstrem risiko for dækeksplosioner og andre ulykker. For almindelige personbiler bliver farten derfor konsekvent sænket på de mest udsatte steder.

Flere farlige strækninger skal kontrolleres

De opdaterede restriktioner rammer blandt andet motorvej A93 på strækningen syd for Regensburg, hvor asfalten ifølge myndighederne er i ‘kritisk tilstand’.

Hastighedsbegrænsningerne gælder ligeledes på A92 i retning mod storbyen München samt på udvalgte zoner i begge retninger mellem Freising-Süd og Freising-Ost.

For de almindelige personbiler lyder den absolutte maksimumhastighed på 120 kilometer i timen på de forskellige ruter. Der er dog fastsat endnu strengere og mere restriktive særregler for andre typer af trafikanter på vejen.

Hvis man kører afsted med en trailer eller trækker en campingvogn efter bilen, skal man indstille sig på lavere hastigheder.

Her dikterer den tyske lovgivning en grænse på 100 eller 80 kilometer i timen alt efter køretøjets specifikke godkendelse.

For motorcyklister er sommervirkeligheden imidlertid endnu mere stram og markant i de varme måneder. Mellem maj og september tvinges de tohjulede ned på blot 80 kilometer i timen grundet risikoen for ulykker.

Enhver, som vælger at blæse på de nye hastighedsgrænser, kan roligt forvente en klækkelig straf i form af store bøder. Desuden risikerer fartbøller en frakendelse af kørekortet, som træder i kraft med øjeblikkelig virkning.

Kørselsforbuddet vil dog kun gælde i Tyskland. Som Boosted omvendt har kunnet fortælle, er EU på vej med et regelsæt, som tager kørekortet fra bilister i samtlige EU-lande, hvis de mister føreretten i ét medlemsland.

Et sted i Tyskland kan man snuble over 70 kilometer autobahn, som landet aldrig fik gjort færdig. Strækningen var Adolf Hilters idé – i dag er det mest blevet til græs.

Det meste er skjul af græs.

Men lige under den bevoksning ligger 70 kilometer Autobahn-asfalt, som aldrig blev bygget færdig, selvom Nazityskland gik i gang med projektet i 1937.

Ifølge regeringstoppen i Berlin manglede man en motorvejsstrækning mellem Bad Hersfeld i Hessen og Würzburg i Bayern. I den lille by Schonderfeld blev der endda opført en række betonsløjer, som skulle understøtte en motorvejsbro.

Arbejdet gik dog i stå i september 1939 med indledningen af Andens Verdenskrig.

Det var meningen, at det hele skulle genoptages, når nazisterne havde vundet krigen. Så langt nåede de bare aldrig, da ideologien døde med diktatoren Adolf Hilter selvmord i april 1945.

Siden tog hverken det ene eller det andet delte Tyskland projektet op. Og der blev ikke gjort noget ved det i forbindelse med genforeningen i 1990.

I dag er kun ruinerne af det første arbejde tilbage. Rute 46 – eller Strecke 46 – står tilbage som en spøgelsesstrækning fra fortiden, som nu mest er udflugtsmål for turister og andre nysgerrige sjæle.

Debatten om Autobahn stopper dog ikke ved ruinerne. For det, som det tyske motorvejsnet er mest kendt for, vil er nemlig til konstant debat.

Senest har en meningsmål vist, at 60 procent af tyskerne faktisk er for at forbyde den frie hastighed, som vejene ellers har været kendt for siden 1953.

Herhjemme er vi langt fra at have fri hastighed. Alligevel diskuterer både politikere og privatpersoner, om hastigheden skal sættes yderligere ned.

I Odense vil byrådet eksempelvis have lov til at sætte hastigheden på den del af motorvejen, der går rundt om byen, ned til 90 kilometer i timen.

Noget den nu tidligere SVM-regering med transportminister Thomas Danielsen (V) dog afviste blankt.

De hænger i hornet og presser alle andre unødigt. Nu skal en ny radiokanal få aggressive bilister til at falde mere end, siger folkene bag.

Aggressive bilister er et stort problem i trafikken.

Så nu får den type en radiokanal at lytte til. Håbet er, at de tænder for radioen i stedet for at hænge i hornet og terrorisere andre på på vejene.

Det siger svenske Folksam der står bag radiokanalen, der er født ud af en undersøgelse om netop aggressive bilisters adfærd i trafikken.

– Aggressiv adfærd i trafikken er ikke kun en gene, det betyder også en øget risiko for at forårsage ulykker.

– Når en bilist bliver vred eller stresset, påvirkes både dømmekraft og reaktionstid, hvilket kan føre til farlige situationer, siger Folksams forskningschef Anders Kullgren.

Radiokanalen er digital – og kan altså modtages på DAB eller via nyere bilers internet-opkobling. Derfor kan den også høres af danske bilister, der har problemer med vreden bag rattet.

Folksam Carmony Radio er udviklet i samarbejde med en psykolog og en komponist. Alt, hvad kanalen sender ud er ifølge folkene bag baseret på forskning i, hvad der påvirker stressniveauet, fokus og det at kunne regulere følelser.

Den musik, som radioen sender, er desuden tilpasset trafikken i løbet af dagen. Lige fra myldretiden om morgnen til de små nattetimer, hvor vejene næsten er ødede.

– Vi undervurderer ofte, hvor meget vores følelser påvirker os i trafikken. Når stress og irritation tager over, forringes både dømmekraft og reaktionsevne.

– Det smarte ved musik er, at den kan påvirke os uden at vi behøver at foretage os noget aktivt, hvilket er præcis, hvad vi har brug for under stress, siger psykolog Björn Hedensjö.

Det er da heller ikke kun svenskerne, der har problemer med den såkaldte vejvrede. I 2025 viste en undersøgelse fra GF Fonden, at mere end halvdelen af alle danskere har oplevet den slags i trafikken.

Nogle fortæller, at de er blevet slået. Andre har kunnet nøjes med synet af en fuckfinger, mens atter andre har oplevet hasarderede overhaleringer og direkte farlig kørsel.